| Bruskfisks fylogeni | Se billedet
De er de første gnathostome vertebrater
Det har gjort der har været en mase sanseorganer hos både dem og bytterne skulle udvikles.
De første gnathostomer var panserhajer – placodermer. Bruskfiskene har senere udviklet sig fra dem. |
| Der findes tre klasser af bruskfisk, hvilke? | Hajer (ca 500) rokker (ca 500) Udgør tilsammen elasmobraanchii
havmus (ca 30) udgørå holocephalia (gæller på plader) |
| Generelle Bruskfiskkendetegn | Kæber
Brusk-skelet med amphicoele hvirvler
Parrede sanseorganer og lemmer
Placoid skæl
Macrolecitale æg
Electroreceptorer
Hyostylt kæbeophæng
Amphicoele hvirvler
Spiraltarm
Saltkirtel
hjerte har et forkammer og et hjertekamme
5 - 6 par gæller (havmus har gællelåg) |
| Holocephalia – havmus generelle kendetegn | Har ingen gællespalter men de har et operculum som er et gællelåg bag munden. Der findes ca 30 dybvandsarter man kender. Deres overkæbe sidder fast i kraniet og onderkæben danner led med underkæben. Det er et autostylt kæbeophæng. Havmus får fremdrift med brystfinnerne. Den har nøgen hud. Den har hornkæber som den bruger til at knuse pighuder med. |
| Hajers ydre morfologi | De pelagiske – torpedomormede
De bundlevende – dorsoventralt affladet.
De har en eller to rygfinner, parrede brystfinner og bugfinner. - kontroloverflader
Dele af bugfinderne er omdannet til parringsorganer hos hannerne.
Der kan være en gatfinne bag kloakken.
De har heterocerkal halefinne – den øverste del af halen er lidt mindre end den nederste hvilket betyder at de bliver trukket lidt opad når de svømmer.
Indstrømnings og udstrømningsåbningerne i det parrede lugteorgan ligger meget tæt.
Stort set alle bruskfisk har spirakler som ligger bag øjnene og er de første visceralåbninger.
Mange pelagiske hajer har reducerede spirakler.
De har 5 par gællespalter foran brystfinnerne. Nogle få hajer har 6 eller 7.
Den har en tværstillet mund. Sidelinjen bruger den til at registrerer vandbevægelser. |
| Hvad kendtegner bruskfisks hud? | Huden er dækket af en skæl kaldet placoidskæl. Den består af en basalplade i dermis med en latteral udvækst som er dannet af tandben (dentin). Det yderste af placoidskællet er dækket af emalje som er ligeså hårdt som stål.
De har også chromatoforer i huden som gør de kan skifte farve efter omgivelserne og camfoflere sig.
Plakoidskællet laver også en hydrodynamisk fordel så de lættere glider igennem vandet. De giver også mekanisk beskyttelse. |
| Tænderne hos bruskfisk | Også plakoidskæl. Kan varierer meget i størrelse efter fødenischer.
Tænderne sidder i rækker i underkæben og når de yderste brækker af er der nye tænder klar bagved som de skyller frem.
Har basicly samme opbygning som det placoide skæl og man anser det som modificeret skæl. De dannes igennem hele levetiden. Dannelsen sker bag kæbekanten og skydes fremad så de erstatter de gamle.
De har et hyostylt kæbeophæng. Så kæben kan kastes fremad. Er udviklet fra agnater: viseralbuer er blevet til læbebruske, den anden er blevet til kæbebuen manibua og overkæben, den 3. danner hyomandibulare. Hos agnatherne var det et gælleskelet af brusk hos de agnate stamfædre. |
| Hvad formodes de tre første visceralbuer hos en hypotetisk agnath at være homologe med hos bruskfisk? | De tre første visceralbuer formodes at være homologe med 1. læbebrusken, 2. palatoquadratum (overkæbe) og mandibula (underkæbe), 3. hyomandibulare. |
| skellettet hos bruskfisk | Skelettet består af brusk. Brusken kan blive hård af kalk når de bliver ældre.
Den har både et aksskellet og et finneskelet.
Aksskellettet:
Besåt af hvirvler omkring chorda. Hvirvlerne er konkave i begge ender – amphicoel. De danner rygraden hos både brusk og benfisk. Dorsalt på hver hvirvel er en neuralbue som bruges til beskyttelse af rygmarven. Den ender med en medial torntap.
Når hvirvlerne udvikles reduceres chorda som får form som en perlekæde i et udvokset inddivid. Perlene optager huller i hvirvlernes ender.
Hvirvlerne holdes sammen af bindingsvævsligamenter.
Finneskellettet:
Består af bruskede leddelte radier.
I den perifære del af finnen er skellettet ceratotrichier. |
| Hvad kan du sige om mavetarmkanalen hos bruskfisk? Hvad er nyt? | De har som de første og alle efter dem en mave som er et velafgrænset afsnit af mave-tarmkanalen. De har altså en mave. Man tænker den er opstået i forbindelse med at kæben er opstået så man har haft et sted hvor de store lunser har ligget og kunne blive fordøjet.
Maven er vinkelbøjet. Første afsnit kaldes cardiamarven her tilsættes saltsyre og pepsin som nebryder proteiner. Næste afsnit kaldes pylorusmaven. De adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige kirtler i væggen. Nogle af kirtlerne danner saltsyre og andre udskiller pepsinogen som omdannes til pepsin som spalter proteiner.
Bagefter kommer tolvfingertarmen – duodenum, som har en lukkemuskel som hedder sphincter pylori. I duodeum indmunder gange fra: pancreas - bugspytkirtlen og galdegang fra galdeblære (emulgerer fedt) og lever.
Efter duodum kommer et afsnit med en spiralfod som øger den absorberende overflade.
Det sidste afsnit er endetarmen. Her sidder rectalkirtlen som kun bruskfisk har. Den skaffer overskydende salt af vejen.
Leveren er kæmpe stor. Den har umættede fedtsyrer – skvalel som giver opdrift. Mellem leverlapperne er galdeblæren. Den renser også blod og gemmer sukker.
Pancreas (bugspytkirtlen) Ligger ved duodenalslyngen (bøjningen mellem pylorus og doudenum). Den danner alkalisk sekret som kan neutralisere den sure vælling fra maven. Den har en endokrin del hvor cellerne ligger som strenge langs de eksokrine udførselsgange. De laver hormonerne insulin og glucagon som regulerer blodsukker.
Milten danner erytthrocytter - røde blodlegemer. |
| Hvilke exokrine kirtler har forbindelse til duodenalslyngen? - hvad secernerer de? | Både pancreas (bugspytkirtlen), samt galdegangen fra galdeblæren, der får fra galde fra leveren indmunder i duodenum. Pancreas producerer en basisk væske med enzymer til fordøjelse af føde, hvorimod galden emulgerer fedt. |
| Respirationsorganerne hos bruskfisk | Blodet i gællerne flyder i et slags sinussystem som kun adskiller blodet fra vandet af to cellelag. Det gør at det er nemt at lave gasudveksling – optage ilt afgive kuldioxid.
Når den trækker vand ind gennem mundåbningen laver den udvidelser og sammentrækninger af mundhulden og svælget.
Hos rokker og de bundlevende pumpes vandet gennem spiraculum. Når den udvider mundhulen åbnes gællespalterne og lukker igen kommer der overtruk og vandet presses ud over gællerne.
Hos de andre svømmes vandet ind over gælderne.
Blod og ilt løber hver sin vej (modstrømsprincippet) hvilket øger iltoptagelsen rigtig meget. |
| Blod og karsystem hos bruskfisk | Karsystemet minder om karsystemet hos agnaterne og det vi kender ved cephalochordater osv.
De mest normale celler i blodet er de røde blodlegemer – erythrocytterne. De har en kerne og er ovale. Deres erythrocytter er ret store ca 20 mirkometer.
De har en del mindre hæmoglobin end mennesker som altså er det der binder ilt. De dannes i milten.
De har meget urinstof urea i blodplasmaet. De bruger urea til at regulerer omsmolariteten .
Blodet fra hjertet pumpes fremad i den ventrale aorta og der løber grene dorsalt til gællerne. Aorta carotis løber ud i hovedet, der sidder en i hver side. De samles i de to aortarødder som samles i aorta dorsalis. Aorta dorsalis afgiver grene til muskler, bughuens organer og mere.
Blodet i forenden drænes ligesom fra tidligere af et par anteriore cardinalnerver – cardinalis anterior. Bagved hjertet drænes blodet af de to postiriore cardinalnerver. Blodet der drænes samles i de to siders ducti cuveri. Så bliver blodet ledt ned til sinus venosus i hjertet.
I det perifære system er der nu kommet et nyreportåresystem. Blodet fra halen føres fra til nyren af nyreportåren og fordeles i kapillærnet.
Ductus cuveri dræner blodet tilbage ned til hjertet.
På billedet ses en benfisk men det minder meget om og den med hajen er ringe. |
| Beskriv hjertets opbygning hos bruskfisk | Hjertet hos bruskfisk består af sinus venosus, atriet, ventriklen og bulbus cordis, hvor de sidste tre har tværstribet hjertemuskulatur. Bulbus cordis er besat med hjerteklapper, som modvirker at blodet løber tilbage, og sørger dermed for at blodet føres videre til den ventrale aorta.
Hjertet er tæt bag gællerne i ventraldelen. Det venøse blod går ind i sinus venus. Blodet fra sinus venosus bliver pumpet til atriet (forkammeret) som pumper det til hjerteventriklen. Ventriklen er hovedpumpen. Ventriklen sender blodet til bulbus cordis. Blodet sendes videre til den ventrale aorta. |
| Urogenitalorganerne (ekskretion og kønsorganerne) hos bruskfisk | Nyrene er mesonephros i den voksne. De erstatter pronephros som er på det embryonale stadie.
Msonephros er segmenteret længere bagtil i dyret end pronephros. Men efter noget tid er de ikke segmenterede mere fordi der er nephroner imellem dem der er dannet.
Et nephorn er det en nyre basicly er lavet af og den består af et malphigisk legeme med et dræningssystem.
De primære urinledere er nyrerør som vokser bagud fra pronephros. Hos lige præcis bruskfisk og ingen andre spaltes de når metanephros dannes så der kommer to urinrør. De kaldes den wolffske gang og den mullerske gang. Den wolske gang er urinleder hos hanner og hunner mens den mullerske gang er æggeleder hos hunner og forsvinder hos hanner. Den wolffske gang er også sædleder hos hannerne.
Der er sekundære urinledere der kan lede urin ned til kloakken.
Hos bruskfisk betegnes ekskretionsorganer og kønsorganer samlet under betegnelsen urogenital-organer, da organerne deler udførselsveje. |
| Kønsorganerne og forplantning hos bruskfisk | Hunnerne har normat et ovarium.
Æggehviden og hylsteret om ægget dannes i nidamentalkirtlen. Æggene er meget store men ikke særlig stor blomme.
De fleste føder levende unger og er altså - vivipare og ikke ovipare som er dem der lægger æg.
De får typisk en håndfuld unger. Få men store afkom.
Hannerne har modificeret bugfinner der hedder pterygopodier som er to pinde den stikker ud. Hannen bider sig fast i hunnen under parring og den sender pterygopodierne ind i hunhajen. Hannen afleverer det hormon til hunnen som giver den orgasme så sædcellerne kan flyttes op til befrugtning. Hormonerne kommer fra sifonsække. |
| Nervesystemet hos bruskfisk | Stor hjerne
Telencephalon er forreste del af hjernen hvor der sidder en opsvulming der hedder bulbus olfactorius. Det er lugteorganerne den er i forbindelse med.
Forhjernen danner også en hemisfære længere bagud. Her er første og anden hjerneventrikkel som er fyldt med cerebrospinalvæsken. Taget ovenpå hedder plexus choroidea – her filtreres cerebrospinalvæsken.
Bag forhjernen sidder diencephalon med en dorsal epifyse og ventral hypofyse.
Midthjernen hedder på fint mesencephalon. Den er lavet af to kugler (set dorsalt) som tilsammen danner tectum opticum. Sanseindtrykkene fra sanseorganer samles her. Det er derfor det vigtigste assosiationscentrum. Tectum opticum findes dorsalt i mesencephalon, hvor synsindtryk behandles.
Cerebellum (lillehernen) er meget stor hos bruskfisk. Den styrer svømmebevægelserne. Nervefibre som fører signaler fra sanseorganer til bestemte neuroner kaldet purkinjeceller ender her. De står for meget af det motoriske og kan danne 100.000 synapser. Den står altså meget for det motoriske som man allerede kan.
Bag lillehjernen er den forlængede marv – medulla oblongata. Balance og høresansorganer. Den går posteriort over i medula spinalis. Den er omgivet af en skede af myelin. Den får nerveimpulserne til at gå hurtigere. Her sidder 4. ventrikkel med plexus choridea ovenpå også. |
| Hvad er myeliniserede nerver og hvad er fordelen ved det? | Myeliniserede nerver er nerver, der er omgivet af en skede af fedtstoffet myelin, som virker elektrisk isolerende. Derved kan nerveimpulsernes ledningshastighed øges signifikant (x100). |
| Sanseorganerne hos bruskfisk | Veludviklet lugtesans. 2 lugtesække - består af mange bladformede strukturer.
Veludviklet øje. Besåtr af hornhinde, forreste og bagerste kammer, iris, linse, glaslegeme, nethinde og retinaen, pigmentepititel, 2 ting mere og så kommer synsnerven.
Labyrinterne (ligevægstsanserne) (det indre ører) er store og består af 3 buegange – 2 vertikale og en horisontal. Hver buegang er i forbindelse med en udvidelse (ampul) som har et sanseorgan (crista). Den kan med små hår mærke væske i labyrinten flytte sig så den får en slags balance – tror jeg
Der er en macula i utriculus, sacculus og legana. De mærker liniær acceleration og tyngdekræften.
Dårlig hørelse over et par 100 hz. Men hører fint lave frekvenser.
Sidelinjesystem er et kanalsystem. Sanseorganerne hedder neuromaster og er nedsænkede dels.
Det elektrosensoriske system er veludviklet. Det dkker hele hovedet. Det består af et system af lorenzinnske ampuller. Hvert ampul har udposninger terminalt hvor sansecellerne sidder. Elektrisk energi omdannes til kemisk som sender siganalet. Den kan finde elektriske signaler fra hjertet. De bruges til opsøgning af bytte på tættere afstand. De kan måske også bruge dem til at orintere sig i forhold til jordens magnetfelt. |
| Øjets opbygning hos bruskfisk | Øjet hos bruskfisk er veludviklede og består af en rund linse med en pupil og forreste og bagerste øjenkammer, foran ligger en iris og foran igen en hornhinde. Bagved linsen findes et glaslegeme, som er indrammet af den synsopfattende nethinde (retina), der sender signaler til hjernen via synsnerven, nervus opticus, den 2. kranialnerve. |
| Hvordan er labyrinterne opbygget hos bruskfisk? - hvilken funktion har de? | Labyrinterne (= de indre ører) er opbygget af tre buegange, som hver har en ampul indeholdende en crista tæt besat med hårceller indlejret i en cupula. Buegangene er forbundet til tre ventrale udposninger: utriculus, sacculus og lagena, som hver indeholder en macula. Hver macula består af hårceller indlejret i en gelatinøs membran med tunge otoconier, øresten. Labyrinterne bruges til at detektere lineær og axial acceleration, orientering i tyngdefeltet og lyd. |
| Hvordan er sidelinjesystemet opbygget hos bruskfisk? - hvilken funktion har det? | Sidelinjen findes både som et kanalsystem med nedsænkede neuromaster og som overfladiske neuromaster, som kan detektere vandbevægelser via afbøjning af hårceller. |
| Hvordan skiller bruskfisk sig af med overskydende salt? | Bruskfisk har en rektalkirtel som kan udskille salt. |
| Hvilken funktion har de Lorenziniske ampuller hos bruskfisk? - hvor finder man dem? | De Lorenziniske ampuller findes under huden i hovedregionen af bruskfisk og bruges til elektroreception, idet ampullerne har strømfølsomme sanseceller. |
| Nævn danske repræsentanter for Hajer, Rokker og Havmus. | Pighaj, tærbe (rokkeart) og havmus (Chimera monstrosa) er alle udbredte i danske farvande. |
