Reproduktion og sporespredningen hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen)

Sporangierne sidder i sori (sporehushobe) Hver sori indeholder 50-150 sporehuse. De er dækket af en hinde – indusium når de er umodne og er i forbindelse med bladets ledningsvæv igennem en fælles receptakkel gennem en tynd stilk. Sporangierne er linseformede og deres væg er et cellelag tykt. Sporene opdeles i sporemoderceller og tapetvæv. Der dannes normalt 16 diploide sporemoderceller der efter meiosen er 64 haploide spore. Der dannes to typer af spore. Sporene kan enten være trilete (trestrålet tetrademærke) eller monolete (linieformet tetrademærke) og det veksler fra art til art. Sporangiet åbnes mellem analus (de fortykkede celler) og et svagt sted på stilken der kaldes stomium. Vandet for annaluscellen fordamper når sporevæggen dør og cellerne skrumper. Kun ydervæggen trækkes ind. Der bliver et stort pres og sporangievæggen brister i stomium. Den øverste del kastes bagover og spore slynges ud. Det kan gentage sig et par gange og sporene spredes. Dette kaldes en kohæsionsbevægelse. Spredningsmekanismen er en fjedderspredning.