SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

Planter


🇩🇰
In Danish
Created:


Public


5 / 5  (1 ratings)



» To start learning, click login

1 / 25

[Front]


Levermossers gametofyt
[Back]


-kan være differentieret i stængel og blad, have differentieret thallus eller have udifferentieret thallus. -dannes ud fra protonema som er flercellet - encellede rhizoider - små antheridier med mange spermatozoider med to flageller - arkegonier er ligesom generelt og bladmosser

Practice Known Questions

Stay up to date with your due questions

Complete 5 questions to enable practice

Exams

Exam: Test your skills

Test your skills in exam mode

Learn New Questions

Dynamic Modes

SmartIntelligent mix of all modes
CustomUse settings to weight dynamic modes

Manual Mode [BETA]

The course owner has not enabled manual mode
Specific modes

Learn with flashcards
Listening & SpellingSpelling: Type what you hear
multiple choiceMultiple choice mode
SpeakingAnswer with voice
Speaking & ListeningPractice pronunciation
TypingTyping only mode

Planter - Leaderboard

2 users have completed this course

No users have played this course yet, be the first


Planter - Details

Levels:

Questions:

118 questions
🇩🇰🇩🇰
Levermossers gametofyt
-kan være differentieret i stængel og blad, have differentieret thallus eller have udifferentieret thallus. -dannes ud fra protonema som er flercellet - encellede rhizoider - små antheridier med mange spermatozoider med to flageller - arkegonier er ligesom generelt og bladmosser
Bladmossers gametofyt
- dannes ud fra celletråd ved sporespiring som bliver til protonema i celletråden er der grønkorn men når det bliver til protonema forsvinder grønkornene. Protonema er meget grenet -på protonema er der knopper med tresidede topceller - stænglen er mere differentieret end levermosse, har flercellede rhizoider. - mange har en central ledningsstreng i stænglen - der findes både topfrugtede og sidefrugtede bladmosser - topfrugtede: opret vækst, skud har ringe forgrening, kan danne tuer, arkegonier og sporofytter dannes i spidsen af hovedskud - sidefrugtede: nedliggende forgrenede skud, danner løse måtter eller puder, arkegonier på korte sideskud - har parafyser som regulerer fugtighed omkring gametangier og trykke spermatozoiderne ud af antheridierne - gametangierne er ligesom levermosserne
Forskelle og ligheder mellem levermosser og bladmossers gametofyt
Ligheder: dannes ud fra protonema, gametangierne er stort set ens forskelle: levermosser har encellede rhizoider bladmosser har flercellede. bladmosserne har både topfrugtede og sidefrugtede skud.
Levermossers sporofyt
- sporofyt indeholder meget lidt klorofyl - %bladspalteåbninger - meget afhængig af gametofytten med vand og nærring. Har fod i gametofytvævet til at optage disse ting. - sporangie er simpelt opbygget: væg består af få cellelag - åbnes i fire klapper ved modenhed - Det indre består mest af sporemoderceller som danner haploide spore - har elater der roder i sporemassen og hjælper med frigørelse af sporene. De kan ligge frit mellem sporene eller sidde i bundter på væggen - rigtig mange spore pr sporangium - vindspredning
Bladmossers sporofyt
Kimen udvikles først i arkegoniet og efter noget tid og senere udefra - Delvis afhængig af moderplanten: har klorofyl og spalteåbninger skal stadig bruge vand og mineraler fra moderplanten - foden går også ned i gametofytvævet - sporangievæg med en del cellelag - har peristomtænder (4, 8 eller 16) til at regulere sporespredning - sporene kan tåle noget udtørring og kan spredes ret langt
Hvilke tre mostyper deles mosser op i
Levermosser, bladmosser og hornkapselmosser.
Hvad kendetegner levermosser (hepatophyta)?
% spalteåbninger, sporofytten har stort set ingen klorofyl. Specielt vandledningsvæv er sjældent.
Kendetegn på den generelle mosgametofyt
- Kan være differentieret i stængel og blad eller kan have svagt eller stærkt differentieret thallus - Dannes ud fra protonema fra sporene - vand og næringsoptag sker over overfladen af hele planten - rhizoider til fasthæftning - kan have centralstreng
Mos' arkegonie generelt
- Hver arkegonie indeholder en ægcelle - består af: arkegoniebug, arkegoniehals omkring halskanalceller. - ægcellen er i bunden af arkegoniebugen - når den er klar til befrugtning udskiller den slim med æblesyre som tiltrækker hanlige kønsceller
Mos antheridiet generelt
- kugle/ sækformede fyldt med spermatozoider - sidder på stilk - antheridievæggen er 1 cellelag - alt i antheridiet bliver til spermatozoider - spermatozoider har to flageller - befrugtning foregår i vand hvor de svømmer igennem slimen i arkegoniet og ind i arkegoniet. Her sker der karyogami og der komer en diploid zygote.
Mossporofytten generelt
- zygoten er starten på sporofytten om er diploid - første vækst foregår i arkegoniet - i nogle tilfælde sidder den inde i arkegoniet edt meste af tiden andre gange sprænges væggen og den løftes op. - Består af: fod, stilk og sporangium. - Fod: forankrer i arkegoniets bund, optager vand og næring. - Stilk: kan være flere cm, bærer sporangiet - Sporangiet: heri dannes sporene ved meiose. åbnes på mange forskellige måder indenfor grupperne.
Floem?
Leder f.eks. fotosynteseprodukter fra bladene til andre organer. Består af levende celler med plasma og organeller. Leder aktivt sukker og andet ved hjælp af livsprocesser.
Xylem?
Leder vand og nærringssalte fra jorden op i planten Består af døde celler uden plasma.
Simple og komplekse væv?
Hos Hudvævssystemet og ledningsvævssystemet er vævet sammensansat af flere celletyper – kaldes derfor komplekse væv hos Grundvævssystemet omfatter tre vævstyper: parenkym(grundvæv), kollenkym og sklerenkym(styrkevæv). De består generelt af celler med samme opbygning og ens funktion og kal des simple væv
HVad består rødderne af i det primære stadie?
Tre lag af celler: epidermis, cortex og centralcylinderen som indeholder ledningsvævet.
Rødders vækst
Rødder vækst foregår ved et endestillet meristem. Hos karsporeplanter – enkelt topcelle, hos frøplanter - flercellet meristem. Den apikale meristem danner en rodhætte.
Rødders epidermis
Rødders epidermis – normalt enlaget og danner rodhår. Slides af når rodhårene stopper med at virke.
Rødders cortex?
Cortex – består af mange cellelag der kan være differentieret i exodermis, cortex-parenchym, og endodermis. Exodermis kan erstatte degenereret epidermis som beskyttende lag. Består af et enkelt eller enkelte cellelag. Cortexparenkym – mange cellelag bestående af tyndvæggede parenkymceller. Endodermis – inderste lag, danner grænse mod stelen. Båndende (karpiske striber) sikrer transport ind i stelen sker gennem cytoplasmaet. Den er uigennemtrængelig for vand.
Centralcylinderen i roden?
Er en aktinostele (stele med stjerneformet xylem) - tror jeg. Består af pericyklen, ledningsvævet og ofte parenkymetisk væv der minder om marv. Pericyklen ligger lige under endodermis, den er et-laget og består af parenkymatiske celler. Pericyklen er det potentiellle vækstlag - siderødder anlægges og en del af den sekundære tykkelsesvækst indledes her. Rodens peridem udvikles fra sekundær vækst herfra. Ledningsvævet er ordnet i sektioner med skiftende xylem og floem grupper. Protofloem og protoxylem vender udad, metafloem og metaxylem vender indad. Inderst i stel er marvvævet med uspecialiserede parenkymceller.
Hvad deler man primærstænglens steletyper op i på baggrund af?
Man deler stele ind efter tre karrakterer: 1 – er der central marv? 2 - udgør stelen en sammenhængened enhed eller er den opdelt i parallele strege med marvstråler imellem? 3- placering af xylem og floem i forhold til hinanden.
Hvilken forskel er der i den måde hvorpå henholdsvis kollenkym og sklerenkym fungerer?
Kollenkym er elastisk og sklerenkym er stift. Kollenkym er levende og sklerenkym var dødt. Hvorfor er der plasmodesmata mellem døde celler?
De fire steletyper
Protostele, sifonostele, eustele og actactostele
Protostele - generelt, hvilke tre typer deles de op i og hvad kan du sige om dem?
Ældste steletype - findes hos de ældste karplanter. central kerne af xylem omgivet af floem. der er ingen ægte marv. haplostelen: cylindrisk xylem omgivet af floem, findes ikke hos nulevende planter actinostele: stjerneformet xylem med floem som strenge imellem xylemribberne. findes i roden hos alle højere planter og mange andre og i stænglen hos mange nogle primitive karsporeplanter. plectostele: xylemet er opdelt i pladeformede partier og er adskilt af floem. findes hos en del ulevefodarter.
Sifonostele - generelt, vi skal kunne to typer - hvilke? og hvad kendetegner dem?
Ledningsstrengene ligger som et rør omkring en ægte marv af parenkymatisk væv. Der er bladsporeåbninger i røret hvor ledningsvævet bøjer ud i blade. Solenostele: Så fjerne bladsporeåbninger at ledningsvævet danner et rør imellem bladsporeåbningerne. Dctyostele: Mange bladsporeåbninger som sidder i et cylinderformet net af ledningsstrenge. Findes hos mange danske bregner.
Eustele?
Består af kollaterale ledningsstrenge - xylem indad floem udad. Der er et vækstlag mellem xylem og floem. Ledningsstrenge er åbne og der kan ske sekundær tykkelsesvækst. Findes i stænglen hos nøgenfrøede og tokimbladede blomsterplanter.
Ataktostele?
Spredteliggende lukkede (ingen vækstlag) ledningsstrenge. Oftest kollaterale (xylem ind floem ud) men kan være leptocentriske (floem ind xylem ud). Findes hos enkimbladede blomster.
Hvad kan du sige generelt om karsporeplanter?
Rigtige rødder og ikke rhizoider. Det er 2n der er den dominerende generation altså sporofytten. Det er også sporofytten der her er den fotosyntetiserende. Gametofytten kan i nogle tilfælde lave fotosyntese. De kan også maskere gener hvilket mosser ikke kan. De her ting er generalt for karplanter. De hanlige kønsceller skal stadig svømme gennem vand. Gametofytten tørrer nemt ud. Ulvefodsordenen går helt tilbage til mere end 360 millioner år siden. Karplanternes udvikling er nøje forbundet med oprindelsen af lignin.
Karsporeplanters livscyklus
Arkegnier og antheridier minder meget om mosser. spermatozoiderne kan være biflaggelate eller multiflaggelate. Befrugtning foregår ved at spermatozoiderne svømmer gennem vand til arkegonierne. i kimstadiet modtager sporofytten nærring fra gametofytten men den bliver hurtigt uafhængig. Den differentieres i blade stængel og rødder og gametofytten dør. I modsætning til mossen kan hver sporofyt danne mange sporangier. det kan enten være store eusporangier (med mange spore) eller små leptosporangier (med få spore - 64 ofte). De fleste er homospore (en sporetype) men der findes både hos ulvefod og bregner heterospori hvor der dannes mega og mikrospore
Hvad er forskellen på eusporangier og leptosporangier og hvilke grupper hører de til.
Eusporangier: Massive, mange spore, starter med at epidermisceller deles i et ydre og indre cellelag. indersiden bliver til det sporedannende væv ydersiden bliver til den tykke væg. Findes hos ulvefodplanter, paderokker, nogle bregner og alle frøplanter. Leptosporangiet: Tynd sporangievæg, få spore (ofte 64), sporangiet opstår ud fra en epidermiscelle. Findes hos englesøordenen (fillicales), de fleste danske bregner og pilledrageordenen.
Homospori og heterospori hænger sammen med henholdsvis____ og ____
Homospori - exospor gametofytudvikling heterospori - endospor gametofytudvikling
Hvad kan du sige om homospore karsporeplanter?
Spore har tyk væg mod udtørring og infektioner. Når de spirrer springer sporevæggen og der dannes en gametofyt - hos ulvefod underjordisk med mykhorizza, hos bregner overjordisk med klorofyl og hjerteformet. Den er ikke differentieret i stængel og blade og har ikke ledningsvæv. Der er exospor gametofytudvikling - uden for gametofytten udvikles uden for sporevæggen. De fleste er monoøsiske med arkegonier og antherider på samme individ.
Hvad kan du sige om homospore karsporeplanter?
Spore har tyk væg mod udtørring og infektioner. Når de spirrer springer sporevæggen og der dannes en gametofyt - hos ulvefod underjordisk med mykhorizza, hos bregner overjordisk med klorofyl og hjerteformet. Den er ikke differentieret i stængel og blade og har ikke ledningsvæv. Der er exospor gametofytudvikling - uden for gametofytten udvikles uden for sporevæggen. De fleste er monoøsiske med arkegonier og antherider på samme individ.
Hvad kan du sige om heterospore karsporeplanter?
Findes hos dværgulvefod, brasenføde og pilledrager. Danner mega og mirkosporangier med mega og mikrospore. i mirkosporangierne udvikles alle sporermodercellerne mens kun nogle få udvikles hos megasporangierne. hungametofytten er meget lille i forhold til homospore planter og der er endospor gametofytudvikling. mikrospore bliver til hanlige gametofytter med meget lavt celleantal. spermatozoider er bi - eller multiflaggelate. befrugtning er stadig afhængig af vand. heterospori hænger altid sammen med enkønnethed (diøciske) i gametofytfasen. lecyphyta (ulvefodplanter, dværgulvefod og brasenføde) har primitiv stængelbygning, små mikrofylblade med ugrenede ledningsstrenge og sporehuse på oversiden af eller i bladhjørnet af sporofyller (modificerede blade)
Hvad kan du sige helt generelt om ulvefodsvæksterne?
3 ordner - lycopodiales, selaginellales og isoetales med en familie i hver orden. Vigtige karaktertræk: blade er mikrofyller, et sporangium pr blad der sidder på oversiden eller i bladhjørnet, sporangierne er eusporangier som er store med tyk sporangievæg med mange spore, udover megasporangierne hos de heterospore.
Beskriv mikrofyller
Bladlignende udvækst, ofte små blade. Hos brasenføde kan de blive større fordi de lever i vand. ledningsvævet er en tynd ugrenet streng som går ud fra stænglens stele uden at lave bladsporeåbninger. Stænglens ledningsvæv er protostele når der er mikrofyller.
Sporofytten hos lycopodiales (ulvefodfamilien)
Gaffelgrenede stængler med små nåle eller skælformede blade som sidder i skrue eller kransstilling. Sidder fast i underlaget med birødder Stænglen har dikotom forgræning - tvedeling ad skuddets vækstpunkt.
Stænglen hos lycopodiales (ulvefodfamilien)
Veludviklet cortex (primærbark) med epidermis rundt om. Under cortex er endodermen og så kommer centralcylinderen. Steletypen er plektostele. Mellem xylempladerne ligger der floemet og parenkym. De forbindes til bladene med bladspore.
Livscyklus hos lycopodiales (ulvefodfamilien), start med sporofytten.
Eusporangier sidder enten i bladhjørner af uspecialiserede blade eller på oversiden af sporofyller der sidder i akslignende skud. Et nyreformet eusporangium pr sporofyl. Der er hundreder af spore pr sporangium som alle kan danne monoøciske (tvekønnede) gamatofytter. Sporenes væg er næsten uermabel for vand så der går længe (mange år) før de spirer. Spirring sker under jorden uden lys så den får nærring fra mykhorhizza med svampe. Der går igen et par år før den er kønsmoden. Den nederste del af gametofytten har rhizoider som har mange mykhorizzaer. arkegonierne og antheridierne sidder på oversiden. Spermatozoiderne er biflaggelate. Efter befrugtning kommer der så en kim i gametofytten. Først peger skudspidsen mod arkegoniets bund men det vender sig om og peger op. Kimens basis udvikler sig til et haustorium (fod) som tager nærring fra gametofytten til sporofytten, men sporofytten danner ret hurtigt blade og rødder. Når den bliver grøn dør gametofytten. De vokser bedst steder hvor der er meget lys og ikke så meget konkurrence da gametofytten er så langsom. De er også tilpasset skovbrande på grund af den underjordiske gametofyt der bare kan sidde og chille i jorden.
Hvad kan du sige om selaginella (dværgulvefodfamilien) helt generelt?
700 arter, næsten alle i troperne. De afviger fra ulvefod ved at de er heterospore (og derfor har endospor gametofytudvikling) og bladende har en ligula ved basis. De fleste er små urter men de kan blive store slyngplanter også
Sporofytten hos selaginella (dværgulvefod)
Ligula sidder som sagt på basis på bladoversiden. Bladende sidder så der på stænglens overside sidder to rækker af små blade og to rækker på siderne som er store og udbredte. De ligner lidt bregner og er gode tli at fange lys.
Stænglen hos selaginella (dværgulvefod)
Epidermis, cortex, endodermis og centralcylinder. Endodermis er ret specielt her (se billedet). Xylemet består af trakeider og kar. karene er mere permable for vand end trakeiderne og findes kun hos nogle få bregner og dækfrøede planter og er derfor et advanceret bygningstræk. Det er et protostele.
Livscyklus hos selaginella (dværgulvefod), start med sporofytten.
Der sidder sporofyller (sporangiebærende blade) på strobili af mere eller mindre specieliserede sporofyller???? wtf man!. Sporangierne sidder mellem ligula og der hvor bladet hæfter. Den er heterospor og der er derfor både mega og mikrosporangier. Mirkosporangierne danner flere hundrede spore mens megasporangierne hos den danske art danner fire spore. Megasporene slynges ud når åbningen sker pludseligt. Gametofytudviklingen er endospor da der er heterospori. Mikrosporangierne begynder at udvikle sig til hanlige gametofytter inden spredning. Spermatozoiderne er biflaggelate. Megasporene kan også spirer til hunlige gametofytter inden spredning. Arkegonierne har rhizoider som kan gribe fat i mikrosporer og også kan optage vand og nærring. Arkegoniehalsen rager ud af gametofytvævet. Efter befrugtning differentieres kimen, mens den er i gametofytten i rod, haustorium (fod) og de første bladanlæg.
Hvad kan du sige om isoetes (brasenføde) helt generelt?
Vand og sumpplanter, omkring 60 arter - 2 i dk. Ligesom dværgulvefod har den heterospori og blade med ligula men spermatozoiderne er multiflaggelate. De vokser i klarvandssøer.
Isoetes (brasenfødes) sporofyt?
Består af en knoldformet stængel med roset af blade på toppen og og en dusk af rødder på undersiden. Rødderne har et stort hulrum i midten og ledningsvævet i rødderne sidder ved siden af. Bladene dannes fra et centralt vækstpunkt. De nye blade skubber de gamle udad. Det samme med rødderne. Alle blade er potentielle sporofyller og stort set alle blade har et sporangium. Ligula (som er hjerteformet) sidder lige over sporangiet. Bladet har fire luftkanaler igennem sig - de er firpibede. I midten af bladet er der en tynd ledningsstreng.
Isoetes (bransenfødes) livscyklus, start med sporofyt.
Den er heterospor men mega og mikrosporangier er lige store. Megasporangierne dannes først og kommer til at side yderst og mikrosporangierne dannes bagefter og sidder inderst. Sporangierne er kæmpe store. Megasporangierne kan lave et par 100 spore og mikrosporangierne kan lave op til 1 million spore. Når bladene rådner spredes sporene. Der er endospor gametofytudvikling. Spermatozoiderne er multiflaggelate. Den hunlige gametofyt har ikke rhizoidbundter og arkegoniehalsen rager ikke ud af gametofytvævet som ved dværgulvefod.
Hvilke fire klasser er der indenfor bregner og padderokke (se bort fra billedet det er sat det forkerte sted)
Der er fire klasser: Polypodiopsida (leptosporangiate bregner) Psilotopsida (piskebregner og slangetungebregner) Marattiopsida (eusporngiate bregner) (tror ikke vi har haft om den her) Equisetopsida (paderokkebregner)
Hvilken bladtype finder man hos bregner og hvad karakteriserer dem?
Megafyller: De er ikke homologe med mikrofyller. De er meget store blade. Det er startet med et grænsystem der er udviklet til blade. Grænene danner så et plan og til sidst vokser de sammen til et blade. Bladene har mange ledningsstrænge med forgræninger. Alle cellerne i bladet har ledningsstrenge der går ud i alle dele af bladene. Derfor kan de nemmere klare tørke.
Hvilken steletype har bregner?
Sifonostele: soleno- og dictyostele
Hvilken type sporangium ser vi hos bregner?
Leptosporangiet (hos dem vi har arbejdet med): Ny type sporehus. Giver anledning til mange nye artsdannelser. Bliver dannet ud fra en celle i epidermis. Danner sporehus. Sporehus sidder på meget tynd stilk og der er en cellevæg rundt om sporen. Antallet af sporemoderceller er altid forudbestemt.
Hvad kendetegner englesøordenen (fillicales)?
Indeholder 95% af alle bregner. Det er de typiske bregner med store samensatte blade. Bladene er sammenrullet om en bispestav ved knoplejet. De er dobbeltfjersnitdelte. Sifonostele. Sporehusene sidder i sori (sporehushobe - små grupper af sporehuse) på bladets underside eller randen. Leptosporangiet er lille og spinkelt, har næsten altid sporangievæg der er et cellelag tykt. Antal spore er artsfast enten 32, 64, 128 eller 256. Danner trilete eller monolete spore. Gametofytten er først hanlig og så hunlig. Den er homospor
Sporofytten hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen) med udgangspunkt i alm. mangeløv
Et rhizom placeret i jordskorpen. Roset af store blade rager op. Vækstpunktet er skjult af indrullede bladanlæg. Når bladene visner bliver bladstilken siddende som oplagringsorgan. Rhizomet græner sig efter noget tid. Rødder går ud fra bladbasis. Bladende er dobbelt fjersnitdelte (bladene er inddelt i stort antal hovedafsnit der sidder på fælles hovedribe – den forlængede stilk. Hovedafsnitne er delt i biafsnit.) Ledningsvævet består af trådformede ledningsstrenge. De forgrener sig uden tværforbindelser i biafsnittene.
Stænglen hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen)
Stængel ofte dækket af bladbaser. Diamaeter – 1,15cm. Kontinuert stængel cortex og marv i grundvæv. Ledningsvævet er i grundvævet. Har sifonostel som er bregners grundlæggende steletype. Hvis bladende sidder fjernt er der få bladsporeåbninger (solenostele) hvis de sidder er der mange (dictiystele). Hos dictiystele er de enkelte strenge omgivet helt af endodermis og indeholder floem og xylem som oftest består af trakeider.
Reproduktion og sporespredningen hos polypodiopsida - fillicales (englesørordnenen)
Sporangierne sidder i sori (sporehushobe) Hver sori indeholder 50-150 sporehuse. De er dækket af en hinde – indusium når de er umodne og er i forbindelse med bladets ledningsvæv igennem en fælles receptakkel gennem en tynd stilk. Sporangierne er linseformede og deres væg er et cellelag tykt. Sporene opdeles i sporemoderceller og tapetvæv. Der dannes normalt 16 diploide sporemoderceller der efter meiosen er 64 haploide spore. Der dannes to typer af spore. Sporene kan enten være trilete (trestrålet tetrademærke) eller monolete (linieformet tetrademærke) og det veksler fra art til art. Sporangiet åbnes mellem analus (de fortykkede celler) og et svagt sted på stilken der kaldes stomium. Vandet for annaluscellen fordamper når sporevæggen dør og cellerne skrumper. Kun ydervæggen trækkes ind. Der bliver et stort pres og sporangievæggen brister i stomium. Den øverste del kastes bagover og spore slynges ud. Det kan gentage sig et par gange og sporene spredes. Dette kaldes en kohæsionsbevægelse. Spredningsmekanismen er en fjedderspredning.
Gametofytten hos polypodiopsida - fillicales (englesøordenen)
Sporene kan sidde i ti år og vente på gode forhold. Gametofytten udvikler sig til pladeformet løv. Det foregår i lys og den har grønkorn. Den fæster sig fast med rhizoider. Den danner normalt 16 eller 32 snoede multiflaggelate spermatozoider. Antheridierne åbnes kun når der er vand. Når den er stor kommer arkegonierne. Den er nu flere cellelag på midten. Antheridiet er mindre end de omkringliggende celler. De ligger bag rhizoiderne. Den er først hanlig og så hunlig. Den begynder at danne arkegonier efter - Når den er omkring 5mm. Nu er den et hjerteformet løv. For at undgå fremmedbefrugtning gør den det med den først er det ene køn og så det andet (den har dog et tvekønnet stadie). Når en har lavet arkegonier udskiller den et hormon så planter tæt på bliver ved med at lave antheridier. Arkegoniet tiltrækker spermatozoiderne kemotaktisk
Befrugtning og kimdannelse hos polypodiopsida - fillicales (englesøordenen)
Når arkegoniet er modent bliver halskanalcellerne til slim som tiltrækker spermatozoider ren kemotaktisk. De svømmer igennem slimen lavet af halskanalcellerne. Kimen indeholder anlæg til skudspids, blad, rod og haustorium (fod). Roden vokser hurtigt ned i underlaget. Sporofytten vokser først op igennem gametofytten men er kun afhængig af den i kort tid.
Generelle træk hos polypodiopsida - marsileales (slægterne marsilea og pilularia) - pilledrager
Orden med afvigende vækstform og specialiseret levevis. Amfibieplanter – nogle gange i vand nogle gange på land. Heterospor og danner sporangier i kapsellignende bladafsnit – sporokarpier. Trådformet stængel med blade på oversiden og rødder på undersiden Sporokarpie med 4 sori som ligger som en appelsin heterospor
Sporofytten hos pilledrager som er polypodiopsida - marsileales (slægten pilularia)
Trådformet krybende stængel med rødder på undersiden og blade på oversiden. Bladene er trådformede.
Reproduktion hos pilledrager som er polypodiopsida - marsileales (slægten pilularia)
Danner kun sporangier når den er tørlagt. Sporangierne dannes i kugleformede sporokarpier. Sporokapiet har 4 sori (sporehushobe) med mange sporangier som er omgivet af lukket sækformet indusium. Det kan sammenlignes med at hver sorus ligger som et appelsinstykke i en appelsin. Der er både mikro og makrosporangier i hver sorus. Mega sidder for oven mikro for neden i sorus. Kun 1 megaspore pr megasporangie. De tre andre dør efter reduktionsdeling og sporemodercellen får næring fra dem. Sporene er inde i gele der svulmer op i vand. Enten spredes sporene med vand ellers spredes hele sporokarpiet. Når der kommer vand på svulmer geleen op så væggen revner i 4 og sporene kan spredes. Gametofytudviklingen er endospor (delvis) – heterospor. Der er 1 eller to arkegonier på gametofytten To antheridier der tilsammen frigiver 16 spermatozoider der er spiralsnoede og multiflaggelate.
Generelle træk hos slangetungeordenen
Findes hovedsageligt på strandoverdrev. Her kan den danne betsanne med vegetativ formering. Rødder laver mykhorriza og kan lave store kloner ved knopskydning. Afviger fra andre bregner ved: ikke at have bispeformetstavformet knopleje i de unge blade. Har en rhizom (jordstængel) hvorfra der stikker todelte blade op. Den danner et blad om året normalt. Den ene del er fertil med sporangier den anden er steril og laver fotosyntese. sporangierne sidder på en sporangiofor. homospor underjordisk gametofyt
Stænglen hos slangetungeordenen
Ledningsvævet i rhizomet er sifonostele med bladsporeåbninger. Der er ingen styrkevæv og de holder sig oprejst ved saftspænding.
Reproduktion hos slangetungeordenen
Homospor – en slags sporer. Der er derfor exospor gametofytudvikling. Sporangier sidder på randen af den smalle bladdel. Cellevæggen er flere cellelag. Der dannes mange spore i hvert sporangie. Det er et eusporangie. Sporene vindspredes når sporangiet åbnes med en tværspalte.
Gametofytten hos slangetungeordenen
Underjordisk. Sporene spirer 5-10 cm under jorden. Gamatofytten har mykhorhizza. Antheridier og arkegoner er indsænket i gametofyttens væv.
Kimdannelsen hos slangetungeordenen (hvilken vej vender hvad?)
Skudspidsen vender opad mod arkegonieåbningen og roden nedad ligesom padderokker - omvendt andre bregner
Hvad kan du sige helt generelt om Equisetopsida (paderokkebregner)
Har blade der er forsynet med en enkelt ugenet ledningsstreng. De er opstået ved reduktion af forgrende sideskud. Det er reducerede megafyller. Leddelte ved skjoldformede sporangieforer. Ens moduler der gør hvis den knækker vokser der en ny plante frem Både tørke og fugtighedstilpasninger Eleater i sporangie
Sporofytten hos padderokker
Dybtgående underjordisk rhizom – helt ned til 4m. På dem dannes opstigende oprejste skud der er grønne og grenede. Bladende er kransstillede og stærkt reducerede sammenvoksede til bladskeder. Stænglerne er dem der laver fotosyntese. Stænglerne er leddelte, ribbede og furede. De er sammensat af rimeligt ens moduler. Hvert modul har vækst ved basis der beskyttes af bladskeden. Modulerne vokser alle sammen sammentidigt udad lidt som en teleskopfiskestang. Sidegrenene er leddelte ligesom hovedskudene. De er gode til at regenerere. Hvert stængelled (næsten) kan gendanne en plante
Stænglen hos padderokker
De har en kombination af tørke og fugtighedstilpasninger. Tørketilpasningerne: reducerede blade, stærkt udviklet styrkevæv (afstivende), dybt indsænkede spalteåbninger på stænglens overflade. Fugtighed: stænglen er forsynet med luftkanaler og svagtudviklet ledningsvæv. De har to krense af hulheder. Den største hedder vallekularhulen og ligger i cortexvævet. De er luftfyldte og er med i gasudveksling med de underjordiske skud. Den mindste hedder karinalhulen og ligger i ledningsvævet. De er vandfyldte og tager en stor del af xylemets opgave i stænglen. Xylemet er svagt udviklet. Stelen består af en krans af svagt udviklede ledningsstrenge der der ligger omkring karinalhulerne. Hver ledningsstreng består af floem der ligger udenfor karinalhulen. På begge sider af floemet er der xylem i form af trakeider. Ledningsvævet er omgivet af endodermis på begge sider.
Reproduktion hos padderokker (sporofytten)
Sporangierne er samlede i akslignende stande i toppen af de overjordiske skud. Aksene består af sporangioforer. Der er mange spore pr sporangium. Sporene spredes med vinden. De er forsynede med 4 elater som ruller sig sammen om sporene når der er fugtigt og folder sig ud når det er tørt - hygroskopiske bevægelser. Elaterne fra sporene kan også filtre sig sammen så de spredes sammen og øger chancen for fremmedbefrugtning.
Gametofytten hos padderok
Gametofytudviklingen sker hurtigt. De kan ikke ligge som spore i hvilestadie. Nogle spore danner tvekønnede gametofytter andre danner kun hanlige. Den udvikles på jorden fugtige steder. De sidder fast med rhizoider. Antheridier og arkegonier er delvist indsænkede. Spermatozoiderne er spiralsnoede og multiflaggelate.
Kan du nævne en generel forskel hos gametofytten hos de homospore og heterospore karsporeplanter
Homospore: autotrofe fritlevende gametofytter Heterospore: reducerede fri gametofytter der ernærer sig af oplagsnæring
Hvad gælder generelt om gameetofytten hos frøplanter
Den er i fysiologisk forbindelse med sporofytten hele livet. Den er altså nærmest et organ på sporofytten. Der er altå foræget yngelpleje i forhold til karsporeplanter. Hungametofytten sidder desudden i frøanlæggets væv. Der er ikke svingtråde hos de fleste hangameter.
2 hovedkaraktertræk hos frøplanter
Forøget yngelpleje og befrugtning der ikke er afhængig af det frie vandmiljø.
Den vigtigste tilføjelse hos frøplanter og hvad det består af + de tre generationer der er i det.
Frøet: er formerings og spredningsorgan. Yderst er der integument (krukkeformet dække) inderunder er der er et modificeret megasporangium hvor der udvikles en spore som bliver til den hunlige gametofyt. Når den bliver befrugtet kommer der en kim i den. De tre generationer: 1: integument og sporangievæv fra diploid modersporofyt 2: Haploid gametofyt 3: Diploid kim som bliver til ny sporofyt.
Hvordan er udviklingen af arkegonierne fra heterospore karsporeplanter til frøplanter
Arkegonierne minder meget om hinanden men hos gymnospermerne er arkegoniehalsen kun bestående af få celler og den er altså mere reduceret.
Fyr (pinus) fra rækken coniferophyta ordenen coniferales helt generelt
De har sekundær tykkelsesvækst som danner et reelt ved som er et kendetegn der kun ses frøplanter Primitivt ledningsvæv sammenlignet med dækfrøede - xylem består af trakeider og vedtaver. Ligesom karsporeplanters xylem består mest af trakeider.
Fyrs livscyklus (der kommer seperate spørgsmål om mega og mirkosporangier så fokusser mere på resten)
Mega og mikrosporangier sidder på sporofyller. Sporofyllerne er samlet i kogler eller raklelignende stande. Mega og mikrosporangier er altid spredte. De kan både være monoøsiske og diøsiske men hvis de er monoøsiske vil de sidde på forskellige skud på samme plante. Det er eusporangier. Mellem integumentet og sporangiet eller nucellus i megasporangiet sidder et hulrum man kalder pollenkammeret. Før der sker bestøvning sendes en væske kaldet pollinationsdråben gennem mikropylen og ud gennem hulrummet. Den hanlige gametofyt i form af pollen spredes og opfanges af pollinationsdråben. Dråben tørrer ud og suger hangametofytten ind i pollenkammeret så den lander på nucellusvævet. Den danner nu et pollenrør som vokser igennem nucellusvævet ind til arkegonierne. Den generative celle deles og danner en steril celle og en spermatogen celle. Den spermatogene celle vandrer gennem pollenrøret og deler sig i to spermaceller som ikke har svingtråede. (der dannes altså ikke rigtigt et antheridium). De to spermaceller trænger ind i arkegoniet og den ene befrugter ægcellen. Efter befrugtning udvikles den diploide zygote til en kim. Den hunlige gametofyt fyldes med oplagsnæring til kimen og den hedder nu frøhviden. Kimen differentieres så rodspidsen vender ind mod mikropylen og skudspidsen vender ind mod midten af gametofytten. Så dannes der en krans af 6 kimblade.
Lidt mere specifikt om megasporangiet hos fyr i forhold til livscyklus
Megasporangierne er omgivet af integumentet, med en lille åbning i spidsen - mirkopyle (frømunden). Megasporangie med integument og mikropyle er et frøanlæg. Frøanlægne sidder frit i bestøvningsfasen. Hvert megasporagie indeholder en sporemodercelle (2n) som danner 4 haploide megasporer efter meiose. Der er kun en der overlever og danner den hunlige gametofyt. Den hunlige gametofyt danner tæt ved mikropyle nogle arkegonier. Arkegonierne er ret reducerede i forhold til karsporeplanternes - indsænkede i gametofytvævet med kort arkegoniehals. Sporangievæggen er flere cellelag tyk og ernærer gametofytten. Den slutter tæt omkring den hunlige gametofyt og kaldes frøkroppen eller nucellus. Mellem integumentet og sporangiet eller nucellus sidder et hulrum man kalder pollenkammeret. Før der sker bestøvning sendes en væske kaldet pollinationsdråben gennem mikropylen og ud gennem hulrummet.
Mere specifikt om mikrosporangiet hos fyr i forhold til livscyklus
Mikrosporangierne sidder på mirkosporofyller som er samlede i raklelignende stande. Mirkosporangierne er eusporangier. De danner mange mikrosporer ved meiose. Mirkosporangier og pollensække og støvsække er det samme. Mikrosporens udvikling til gametofyt starter inde i støvsækken. Der dannes først en eller to vegetative celler – forkimceller. De er så vidt jeg forstår ret ligegyldige. Ved en ny deling dannes så en pollenrørscelle og en generativ celle. Gametofytten er altså nu 4-cellet og klar til spredning. Den udvikler sig først videre når den når frøanlægget. Den spredes og opfanges af pollinationsdråben. Dråben tørrer ud og suger hangametofytten ind i pollenkammeret så den lander på nucellusvævet. Den danner nu et pollenrør som vokser igennem nucellusvævet ind til arkegonierne. Den generative celle deles og danner en steril celle og en spermatogen celle. Den spermatogene celle vandrer gennem pollenrøret og deler sig i to spermaceller som ikke har svingtråede men er dog stadig homolog med spermatozoiderne fra karplanterne. (der dannes ikke et rigtigt antheridium). De to spermaceller trænger ind i arkegoniet og den ene befrugter ægcellen.
Reproduktionsorganerne hos fyr (igen en del om mega og microsporangierne)
Mikrosporangierne er på små skælformede blade i raklelignende stande. Sporofyllerne sidder spiralformet i mikrosporofylstande. Sporangierne (støvsække) sidder på undersiden af mikrosporofyllerne. Der sidder to aflange på et mikrosporofyl. De åbner sig med længdesalter når de er modne. Sporangierne er eusporangier. Der dannes mange mikrosporer i et eusporangium. Mange arter har 2 luftfyldte udposninger så den lættere kan flyve med vinden. Træet er monoøcisk. hunkoglerne består af en hovedakse med små dækskæl i en skruestilling. I bladhjørnet af dækskællet sidder 2 flade frøskæl. På oversiden af dem er der to frøanlæg. Frøskællene vokser meget hurtigere end dækskælllende og fylder derfor meget mere. Frøanlægget udvikler en hunlig gametofyt. Lige under mikropyllen er et pollenkammer hvor pollenkornet kan ligge. Der dannes fire megasporetetrade i nucellus men kun en overlever så en megaspore udvikles. Den færdige hungametofyt har 2 arkegonier der hver vender mod mikropylen. Et arkegonie består af: en ægcelle, en bugekanalcelle og en kort arkegoniehals (%arkegoniekammer mellem nucellus og gametofytten). Når det bestøves om foråret udskiller den en pollinationsdråbe gennem mikropylen som opfanger pollenkorn. Når dråben tørrer ind vil pollenkornene suges ind i pollenkammeret. Hangemetofytten danner nu pollenrøret der kan gå ind gennem nucleus sammentidigt med hungametofytten udvikles. Et år efter er hungametofytten kønsmoden. En af de to spermatogener danner en zygote med ægcellen. Kun en kim udvikles helt. Kimroden peger mod mikropylen og der også en stængel og en krans af kimblade. Dette tager også et år. Når kimen er færdigudviklet (efter et år) tørrer frøskællene ud. Derefter kan de spredes af vinden. De har frøvinger der hjælper med spredning. Det er kun ved fyr det tager så lang tid. Tjek kompendiet side 125, 131 - 132, der er ret gode billeder der forklarer hungametofytten.
Hvordan afviger cupressaceae fra pinus?
Bladene er modsatte eller kransstillede og kan være skælformede Hunkoglerne består af kogleskæl der er sammenvokset dækskæl og frøskæl Frøanlæggene er fri med mikropyle der peger udad. (Hos fyr er frøanlæggene og frøskkællene sammenvoksede og mikropyle peger ind mod koglens centrum.)
Hvad kan du sige om ordenen taxales slægten taxus?
Der er kun en familie – texaceae med 20 arter fordelt på fem slægter. De er for det meste særkønnede. Mikrosporangierne sidder på undersiden af sporangioforene som er skjoldformede. Frøanlæggene er ikke samlede i kogler men sidder enkeltvis for enden af korte sideskud. Frøene spredes af fugle
Hvad kan du sige om koglepalmerækken (cycadophyta)?
En orden 4 familier. 10 nulevende slægter fordelt på 65 arter. Ugrenet stamme dækket af bladrester. Foroven er der en roset med fjersnitdelte blade. De er alle diøsiske (særkønnede). Sporangie sidder på sporofyller i noget der ligner kogler hos næsten alle. Frøanlæggene er store (ca dueægsstørrelse) og sidder frit på frøbladdets rand. Består af 3-laget integument som omslutter nucleus. Hungametofytten er inde i nucleus. Den har 2 arkegonier der vender mod mikropyle. Der er to hulrum – pollenkammeret ( mellem integument og nucellus) og arkegoniekammeret (mellem nucellus og arkegonierne). Mirkosporangierne er eusporangier. Mikrosporene begynder udvikling inde i sporangierne. Den hunlige gametofyt udvikles først efter frøanlægget er spredt. Befrugtningstidspunktet er altså ret forsinket i forhold til pollinationstidspunktet. De hanlige kønsceller er spermatozoider som svømmer til arkegoniemundingen. De er multiflaggelate. Kun kimen fra et arkegonie overlever
Hvad er forskellen på 1 kimbladede og 2 kimbladede
Tokimbladede: træer, buske og urter som oftest har fjer- eller håndstrengede blade, 4-5 tallige blomster og med 2 kimblade. Enkimbladede: oftest urter med smalle buestrengede blade eller ligestrengede blade, skedeformet omfattende bladstilk, med 3-talsblomster og et kimblad i frøet.
Hvilke karaktertræk kan du nævne som adskiller angiospermer fra gymnospermer?
Xylemet består nu både af trakeider og karelementer med perforerede endevægge. Før var det næsten udelukkende trakeider. Karelementer er placeret i forlængelse med hinanden og danner rør som vand kan transporteres igennem.  Floemet består nu af sirørselementer og følgeceller hvor de før siceller og albuminøse celler. Det at angiospermerne er dækfrøede betyder egentlig bare at megasporofyllerne omslutter megasporangierne og danner et frugtanlæg. Dette ses jo ikke hos gymnospermerne. Gametofytten hos angiospermer består af 7 celler og 8 kerner og der er ikke et arkegonium. Der sker dobbeltbefrugtning hos angiospermer. Dette betyder desudden at der kun kommer frøhvide hvis der sker en befrugtning, hvor vævet fra gametofytten altid udvikles til frøhvide hos gymnospermerne. kimudviklingen er i starten cellulær hos angiospermer og frikernet hos gymnospermer.
Hvilke sekundære udvækster kan vi se hos angiospermerne?
Der kan være sekundære udvækster i form af birødder og knopper i bladhjørner som ikke er dannet direkte fra det oprindelige vækstpunkt.
Helt generelt om roden hos angiospermer
Hos de fleste planter (især tokimbladede) er der i kimen en kimrod der kan udvikle sig til en pælerod der er dybtegående med mindre sidegrene. De fleste enkimbladede har en trævlerod. Trævleroden opstår ved at den primære rod enten stopper sin vækst eller dør og erstattes af birødder. Røddernes epidermis danner rodhår tæt på rodspidsen som suger vand og opløste mineraler. Xylem og floem ligger i adskilte strenge i roden. Ellers er vævet stort det samme som stænglen. Roden består af Epidermis, cortex og centralcylinder (har skrevet mere om dette under "karplantens vævssystemer") Protoderm differentieres til spidermis, grundvævsmeristemet bliver til cortex og prokambiet til ledningsvævet. Stelen er actinostele som er en protostele. endodermis består af bånd kaldet de caspariske striber og er upermable for vand. De sørger for transport til stelen sker gennem cytoplasma. Dette kaldes symplastisk trasnport. Der er tit øget suberin og lignin i endodermis som gør endodermis bliver forkorket. Væksten i rødderne er fra et flercellet endestillet meristem. Det sekundære vækst lag sidder mellem floem og xylem. Det bliver til et meristem som også kan kaldes vaskulært kambium som er latteralt. Det deler sig radiært så det danner floem udad og xylem indad. Cortex sprænger til sidst og der dannes et nyt lag med kambium der danner periderm som erstatter cortex og epidermis fra den primære rod. Tjek onenoter for kooonge rodnoter
Helt generelt om stænglen hos angiospermer
Kan både være overjordisk og underjordisk. Har blade eller spor af blade. Et stængelstykke med blade giver tilsammen et skud. Hos urteagtige planter planter færdigdifferentieres den primære stængel og forgræningerne, uden der foregår særligt meget tilvækst ved sekkundært tykkelsesvægtslag - sekundært kambium. Hos vedplanterne dannes et sekundært tykkelsesvækstlag - kambium, som et cylinder i stænglen. Danner xylem indad og floem udad og den bliver derfor tykkere. Alle træer med sekundært kambium er tokimbladede Stænglen består af gentagene moduler der kaldes fytomer består af: bladfæste og stængelved. Der er også knopper der danner sideskud enten i form af stængel eller blomst. Fordi den er modullær kan man ikke rigtig regne ud hvordan den vil ende med at se ud fordi fænotypen afhænger meget af omgivelserne. Der står en del mere om stænglen under "karplantens vævssystemer"
Hvordan kan stænglerne omdannes hos angiospermer
Stænglerne kan f.eks. danne udløbeskud over jorden. De kan også lave slyngtråde som er et omdannet sidestængel. Der kan også dannes kladofyler hvor et stengel omdannes til at være bladlignende Stænglerne kan også omdannes til at være assimilerede organer. Hvor stænglen overtager hele fotosyntese. Ses f.eks. hos kaktusser. Eller planter der vokser i vand med højt saltindhold.