| Krebsdyrenes plads i fylogenien | - Panarthropoda - De har ben med klør, åbent blodkar, og hjerte på rygsiden
- Mandibulata Mandibler gør de kan tygge maden på en helt speciel måde.
- Pancrustacea
Se billedet |
| Generelle kendetegn hos krebsdyr | 43.000 arter
Iltoptagelse er enten gennem kutikula eller med gæller. Der sidder en åndeplade på anden maxil.
Krop typisk inddelt i hoved, bryst og bagkrop (3 tagmata)
• Exoskelet (kutikula) ofte med kalk
• Hoved med fem par vedhæng (lemmer): 2 par antenner, mandibler og 2 par maxiller og oftest med et par facetøjne
• Hoved og bryst dækkes ofte af skjold (carapax)
• Lemmerne primært tvedelte
• Parrede fordøjelseskirtler ”hepatopankreas” dannes som
blinde udposninger på fordøjelseskanalen
• Eskretionsorganer er segmentalorganer (antennal- og maxillarkirtler) det er omdannede metanefridier der udmunder på maxiller eller antenner.
• Naupliuslarve (naupliusøje) |
| Hvad kan du sige om exoskellettet hos krebsdyr | Der er selvfølgelig alt det der med hudskifte det står der mere om under ecdysozoa.
Gøres tungt med:
– kalciumkarbonatog/eller kalciumfosfat
Har pigmenter: Se billedet |
| Forklar hvordan hovedet på krebsen ser ud med segmenterne | Hovedet har oprindeligt 6 segmenter:
1: acron som er lemmeløst
Så kommer der fem led med lemmer der er til sansning og fødebearbejdselse
2: antenne
3: antenne
mellem 3 og 4 er der mund
4: mandibel
5: maxil
6: maxil
Lemmerne er togrnede og kaldes derfor spaltefødder. 1. gren (inderst/median) kaldes endopodit, 2. gren (yderst/lateral) kaldes exopodit
De tre maxilipeder hører til brystregionen men ligger altså lige i forlængelse med hovedet. |
| Hovedelementerne i en spaltefod hos krebs | nogle krebsdyr og de fleste ungdomsstadier
af krebsdyr har to-grenede lemmer i modsætning til lemmerne hos insekter og edderkopper som er engrenede |
| Flodkrebs opbygning og navnene på lemmerne | Se billedet |
| Ekskretionsorganerne hos flodkrebs | Se billedet |
| Fordøjelseskanalen hos krebs | Mund der sidder ventralt
De har også knusetænder i maven – tyggemave der kan kværne føde. Der er forbindelser ud til en fordøjelseskirtel. Tarmen udmunder i anus ude ved halen. |
| Respirationhos krebsdyr | Respiration
De bruger gæller der sidder på ben og gællefødder. Det der bevæger vandstrømmen og gællerne, er noget der hedder åndepladen der pumper vand igennem gældekammeret. Det passer ind i hulrummet. De har respira Det vand der passerer løber ud fortil. De har også blåt blod.
Ude i gællerne er der også et blodkar. Det er det som det ventrale nervesystem er baddet i. |
| Nervesystemet hos krebs | Dorsal hjerne. Opdelt i tre afsnit.
Proto – sammensatte øjne som er facetøjne
Deuto - første par antenner
Tritto – andet par antenner.
Gangierne vokser sammen og giver kortere nervebaner.
Øjnene er facetøjne hvor der er en gennemsigtig kutikula yderst. Øjet er sammensat er en masse enkeltøjne. De har meget ens øjne med insekter. Insekter er en indgrubbe i krebsdyr. |
| Ekskretionsorganer hos krebs | Metanefridier – filtrationsnyre indvolvere blod, kropshule og en ting til
Coelomet er blevet en lille endesæk der er badet i blod.
Blod løber immelm celler ind i den grønne kirtel ved den går mellem celler. |
| Sanseorganer hos krebs | Dyrets overflade har mange sansehår som kaldes statocyster. De har Mekanoreceptorer og kemoreceptorer.
• Facetøjne
• Smags- og
lugtebørster
– især på munddele
og antenner |
| Reprodution hos krebs | Serkønnede, kønsorganer ligger dorsalt.
Ud af parringne kommer befrugtede æg. De udvikler en krebsdyrlarve – alle krbsdyr. Det hedder en naupliuslarve. |
| Hvilke tre klasser af krebsdyr har vi arbejdet med? | Bladfødder/brachiniopoda (dem meed dafnierne)
vandlopper/copepoda
storkrebs |
| Generelt om bladfødder eller dafnier | Af hovedets lemmer er de meget bevægelige 2. par antenner (svømmeredskaber) iøjnefaldende. Dyret har kun 5 par brystfødder, på segmenterne 1-4 og på segment nr. 6. Fødderne har en kraftig børstebræmme, der tilsammen danner en fangstkurv for mikroorganismer (Fig. 15-8). Nyere undersøgelser synes at vise, at vandet ikke som ventet filtreres mellem børsterne, men at potentialeforskelle mellem børster og mikroorganismer er årsag til, at fødepartiklerne fastholdes på børsterne. Det 2. par brystfødder afbørster den føde, der opfanges, hvorefter den transporteres fremover i en føderende, der findes ventralt på thorax. De frafiltrerede mikroorganismer indpakkes i slim udskilt af kirtler på overlæben, førend de tygges af mandiblerne. Det bagerste par af brystfødderne, som er nemmest at se i det levende dyr, er sparsomt besat med børster. Her finder vi til gengæld det mest veludviklede par gæller. Dafniens bevægelige bagkrop er uden lemmer. De to kløer i bagkropsspidsen har rensefunktion.
de er særkønnede men der er kun hanner nogle tider på året, den mest normale formering er derfor phartegonese hvor alle bliver til hvileæg der bilver til hunner.
Der er heterogemi mellem phartogenese og gamegenese |
| vandlopper generelt | Vandlopperne omfatter omkring 8.500 arter, hvoraf ca. en fjerdedel er parasitter, resten er fritlevende eller kommensaler. Fritlevende vandlopper er som regel højst få mm lange, mens parasitiske arter kan blive meget større, op til ca. 30 cm, danske former dog langt mindre. Vandlopper lever hovedsagelig i vand, enten pelagisk eller på bunden, og optræder ofte i enorme individantal. Et fåtal arter lever i fugtig jord og nedfaldsløv. Langt de fleste vandlopper er marine (ca. 550 arter herhjemme), men også de ferske vande huser en række arter (omkring 50 danske arter).
Et øje (pandeøje med 3 oceller) der er midtstillet som hos dafnierne, men hos copepoderne er det naupliusøjet, der stadig fungerer, hvorimod facetøjne helt mangler.
Dyret er tydeligt 3-delt: forrest et cephalothorax, der omfatter hovedet og de 2 forreste bryst-segmenter; dernæst resten af brystet (3.-6/7. brystled) og til sidst den lemmeløse bagkrop, der består af 3 led plus en telson med halevedhæng (Fig. 15-10). Hos hunner er dog 1. haleled sammensmeltet med 7. brystled til et genitalsegment, hvor de ydre kønsåbninger findes. |
| Hvad kendetegner storkrebs? | 60% af alle beskrevne krebsdyr
med få undtagelser har alle disse fire karaktertræk:
1: tredelt legeme i hovede, thorax(bryst) og abdomen (bagkrop). Hovedet kan være sammensmeltet med et eller flere brystsegmenter og så hedder det cephalotorax
2: antal segmenter er hovede: 5, thorax: 8 og abdomen: 6. så 19 i alt. nogle gange kan nogle led være sammensmæltede.
3: kønsåbningerne er på 6. brystsegment hos hunner og 8. og bagerste brystsegment hos hanner
4: ekskretionsorganerne er normalt antennekirtler (som er grøønne). De udmunder på grundleddet af 2. par antanner. |
| Vi har arbejdet med 3 ordener af storkrebs, hvilke? | Amphipoda, isopoda og decapoda (tibenede) |
| Hvad kendtegner generelt amphipoda? | at dyret er U-formet og tilsyneladende sammentrykt (fra siden); det skyldes, at grundleddet på de 4 første brystfødder bærer en pladeformet udvækst; i virkeligheden er kroppen cylindrisk (Fig. 15-12). Disse bygningstræk gælder for de fleste amphipoder.
Første brystled er sammensmeltet med hovedet til et forholdsvis lille cephalothorax. Facetøjnene er ustilkede (siddende) og dyret har 2 par antenner (som alle krebsdyr). Munddelene omfatter 1 par mandibler, 2 par maxiller og samt 1 par maxillipeder. Maxillipederne er i virkeligheden 1. par brystlemmer, der fungerer som hjælperedskaber ved fødebehandlingen. De øvrige 7 par brystfødder (på brystleddene 2-8) er uens bygget, hvilket har givet anledning til navnet Amphipoda, som betyder begge (slags) ben. De 4 forreste benpar er fremadrettede og kan bruges til fangst af og manipulation af fødeemner, mens de 3 bageste par brystfødder er bagudrettede bevægelsesredskaber, som bruges, når dyret kravler på siden hen over bunden. Bemærk, at de to forreste benpar har gribekløer. |
| Hvad kendtegner generelt isopoda (tanglus og bænkebiddere) ? | Flest marine
1 og 2 andentennepar er forreste lemmer
facetøjne på cephalotorax.
benene brystsegmentet er ens - isopod
ben på 1. og 2. brystled varetager andre funktioner f.eks. fødemanipulering (maxillipider) og griberedskab til parring.
bagkropledene er tildels sammensmæltede og benene her er omdannede.
3. abdominale fod er omdannet til en pladeformet struktur der fungerer som gæller. De er de eneste storkrebs med gæller på bagkroppen.
uropoder er veludviklede og todelte. |
| Hvilke strukturer/organer benytter et tibenet krebsdyr (Decapoda) til mekanisk sønderdeling af føden? | De tibenede krebsdyr har 5 lemmer tilknyttet hovedet (1. og 2. par antenner, et par mandibler og 1. og 2. par maxiller), hvoraf mandiblerne og de to par maxiller varetager fødebehandling (2. par maxiller har også åndeplade, der ventilerer gællerne). Derudover har de første tre par lemmer på brystregionen også rolle i fødebehandling, og derfor kaldes disse maxillipeder (kæbefødder). Mandiblerne er kraftige og har knusefunktion, og kan f.eks. knuse muslingeskaller, mens maxillerne og maxillipederne manipulerer føden ved at skære, snitte og findele.
Af indre organer spiller maven en stor rolle i fødebehandlingen hos de tibenede krebsdyr. Maven består af to dele; en cardia-del (formave) og en pylorus-del (filtermave). I cardia-delen findes forkalkede plader, der tjener til afstivning og muskelfæstere, samt tre forkalkede knusetænder - her bliver fødes altså bearbejdet mekanisk. På grænsen mellem de to mavedele starter et sigteapparat, der filtrerer ufordøjelige partikler ud i endetarmen, mens fordøjelige partikler bliver ført til de to fordøjelseskirtler via føderender. I fordøjelseskirtlen udskilles enzymer og føden optages.
Se figur 15.19 i kompendiet. |
| Lemmerne på decapoda med flodkrebs som eksemel | Se billedet |
