SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start


From course:

Zoologi

» Start this Course
(Practice similar questions for free)
Question:

Hvordan er mave-tarmkanalen opbygget hos fugle?

Author: Asger Lindberg-Nielsen



Answer:

Minder om de andre gnatostome vertebrater. Efter spiserøret sidder kroen som kan opbevare f.eks. frø så de kan blødgøres inden de kommer ned i maven. Det er ensvarme dyr der tygger maden. Derfor gør fugle det også. Det er fordi ens stofskifte er ti gange højere pr kg. Det er for at der kan frigives næring hurtigt nok.  Kroen: I kroen kan føde opblødes før den passerer videre til maven Maven: består af kirtelmave og muskelmave/kråse. Kirtelmaven: væggen er forsynet med mange kirtler. De laver fordøjelsesenzymer og saltsyre. Kråsen: hos frøspisende fugle er den meget muskuløs. Frøspisene fugle sluger sten kaldet gastrolither som de smadrer frø med i maven. Der er et koilinlag ved kråsens væg sådan at kråsen ikke tager skade. Rovfugle behøver ikke gastriolither og har en ret tyndvægget kråse. Koilin er en slidstærk og hornagtigt membran, som sørger for, at kråsens inderside ikke beskadiges når føde males af kråsesten. Tarmen: lang hos frøædere kort hos rovfugle. Der er blindtarme på overgangentil endetarmen. De har en kloak. Lever: stor og flerlappet. Den danner galde (og er derfor en eksokrin kirtel) den oplagrer og bearbejder nærringsstoffer fra tarmblodet. Pancreas: ligger i duodenalslyngensom er første slynge i tarmen. Den har både en eksokrin del der laver forskellige enzymer og en endokrin del der insulin og glucagon til blodet.


0 / 5  (0 ratings)


Minder om de andre gnatostome vertebrater.  
Efter spiserøret sidder kroen som kan opbevare f.eks. frø så de kan blødgøres inden de kommer ned i maven.  
Det er ensvarme dyr der tygger maden. Derfor gør fugle det også. Det er fordi ens stofskifte er ti gange højere pr kg. Det er for at der kan frigives næring hurtigt nok. 
Kroen:  I kroen kan føde opblødes før den passerer videre til maven

Maven: består af kirtelmave og muskelmave/kråse.  

Kirtelmaven: væggen er forsynet med mange kirtler. De laver fordøjelsesenzymer og saltsyre.  

Kråsen: hos frøspisende fugle er den meget muskuløs. Frøspisene fugle sluger sten kaldet gastrolither som de smadrer frø med i maven. Der er et koilinlag ved kråsens væg sådan at kråsen ikke tager skade. Rovfugle behøver ikke gastriolither og har en ret tyndvægget kråse. Koilin er en slidstærk og hornagtigt membran, som sørger for, at kråsens inderside ikke beskadiges når føde males af kråsesten. 

Tarmen: lang hos frøædere kort hos rovfugle. Der er blindtarme på overgangentil endetarmen. De har en kloak.  

Lever: stor og flerlappet. Den danner galde (og er derfor en eksokrin kirtel) den oplagrer og bearbejder nærringsstoffer fra tarmblodet.  

Pancreas: ligger i duodenalslyngensom er første slynge i tarmen. Den har både en eksokrin del der laver forskellige enzymer og en endokrin del der insulin og glucagon til blodet.
1 answer(s) in total