SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

level: Mamalia - pattedyr

Questions and Answers List

level questions: Mamalia - pattedyr

QuestionAnswer
Patterdyrenes plads i fylogenienStammer fra synapside krypdyr (krybdyr med et tindingevindue placeret lavt bagved øjenhulen i kraniet, som ikke støder op til parietale.) og senere therapsiderne.
Hvilke tre grupper af pattedyr findes der?Pattedyrene udgøres af kloakdyrene/Monotremerne (næbdyr og myrepindsvin), pungdyrene (fx koala og kænguru) og de placentale pattedyr (de som danner placenta/moderkage, fx primater). Pungdyr og placentrale pattedyr er nærre beslægtet med hinanden end med kloakdyr.
Pattedyrs ydre morfologiNæsten alle med undtagelse af f.eks. hvaler har et hårlag. Dækker hele kroppen undtagen rhinariet (omkring næsebor) og trædepuder. I næsen har vi næsemuslinger som opvarmer den luft der kommer ned i lungerne. Veludviklet lugtesans og høresans. Albuen er bagudrettet og knæet fremadrettet hvor de hos krybdyr er udadrettede.
Hud og kirtler hos pattedyrVores hornlag afstødes som små flager og ikke i et stykke som når krybdyr skifter ham. Håret der sidder i huden er døde horndannelser. Hårsække er nedsænket i dermis. Der er både: Dærkhår - ydre lag i pelsen og Uldhår - danner det indre lag. Kortere og blødere. Håret kan rejses ved muskelkontraktioner. Kirteltyper: Svedkirtler – lange snoede rør. Afgiver sekret med salte og urinstof. Funktionen er termoregulering. Duftkirtlerne – en slags svedkirtler der afgiver tyktflydende mælkelignende væske der lugter. Sidder f.eks. i armhulen på os. Talgkirtlerne: findes i tilknytning til hårfollikler. Det smider hud og hår og gør pels vandafvisende. Mælkekirtlerne: omdannede svedkirtler. Udmunder i en dievorte (undtagen pindsvin). På udførselskanalen er der en sinus som kan opbevare mælk. Der er mange hos små dyr med mange unger og få hos store dyr med få unger. Mælken er en vandig opløsning af: proteiner, mælkesukker, salte, vitaminer, antistoffer og fedt.
Pattedyrs skeletRøde blodlegemer dannes i det spongiøse benvæv Hvirvelsøjlen: ryghvirvler er normalt acoele (parallelle endeflader uden store hulheder) (opisthocoele hvirvler er i halsen på hovdyr). Invertebralskiver mellem hvirvlerne. De har fibrillær brusk og en central masse af større celler kaldet nucleus pulposus. De er retserne af chorda. Processus spinalis er den dorsale torntap. Processi tranversi er latterale tværtappe. Scapula danner led med humerus. Scapula har for det meste forbindelse med clavicula Sternum er tredelt. Der er 7 hvirvler i halsen. Bryst har veludviklede ribben som kan hæfte til brystbenet ventralt. 12 – 13 brysthvirvler. Længderegionen har 2-8 hvirvler. Bækkenet har 2 hvirvler. Korsbenet (os sacrum) er når bækkenregionet er sammenvokset de forreste halvehvirvler.
Kraniet hos pattedyrSynapsidt kranie. Antal knogler er reduceret i forhold til krybdyr fordi der er sket en del sammenvoksninger: Maxilla er en sammenvoksning er praemaxilare og maxilare Tindingebenet (temporale) er også sammensat. Der er kun et element i underkæben - dentale. Kæbeledsknoglerne fra krydyr er blevet til to ud af vores tre høreknogler. De to knogler er hammeren og ambolten. Stigknoglen som er homolog columunella auris er den tredje høreknogle. Kæbeledet udgøres af dentale og squamosum
Tænder hos pattedyrTænder sidder alveoler (tandhuler) i maxilla og dentale. Tænder er differentierede i fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Vi har mælketænder som kun skiftes en gang.
Mave/tarmkanal hos pattedyrHar bevægelig tunge i mundhulden. I mavesækken opblandes mad pepsin og saltsyre. Så okmmer duodenum hvor galde og sådan noget tilsættes fra den eksokrine del af pancreas. I ileumjejunam (tyndtarm) som er meget lang optages der føde. Der er mange villi som øger overfladen og der er muskler som kan bevæge villi og der er et tæt blod og lymfekarnet. Blindtarmen er veludviklet hos planteædere. Tyktarm mangler villi og der opsuges vand og salte.
Pattedyrs respirationsorganerVi har mellemgulv der hjælper os med at trække vejret. Lungerne ligger tæt op ad lungehinderne som ligger tæt på indersiden af brystkassen og mellemgulvet. Mellemgulvet bevæger sig frem og tilbage og udvider og indskrænker brystkassens opfang sådan at der suges luft ind. Lungerne ventileres ved at mellemgulvet bevæges, hvilket sammen med inter-costal muskler udvider brystkassen, så luft trækkes ind gennem mund eller næse. Udånding sker passivt. Alveoler er udmundinger fra bronchioler. Der er meget tynd væg mellem her og blodkapilærnettene så der sker nem diffusion.
Hjerte og blodkredsløb hos pattedyrRøde blodlegemer er uden kerner. Der er ikke thrombocytter men erythrocyter. De kerneløse erythrocyterne/røde blodlegemer, som indeholder hæmoglobin, dannes i knoglemarven i de store rørknogler. Karsystemet: - Kun venstre aortabue - Der er ikke nyreportåresystem. Hjertet: - To hjertekamre og to forkammer. Klapper sørger for blodet ikke løber tilbage. - Vi har meget mere hæmoglobin i blodet som gør vi kan transportere så meget ilt. - Det relativt større hjerte man finder hos pattedyr skyldes behovet for at pumpe mere blod ud for at kunne matche det ca 10 gange højere stofskifte per kg ifht vekselvarme dyr.
vHos pattedyrene benævnes nyren metanephros og består af en eller flere pyramider omsluttet af nyrebark/cortex og en bindevævskapsel. Mesonephros forsvinder hos hunnerne og bliver bitestikkel hos hannerne. Oviduct anlægges selvstændigt. Ureter er den nye urinleder. I hver pyramide i nyrene finder man mange nefroner med Malpighiske legemer. Hvert malpighisk legeme består af en Bowmannsk kapsel omkring en karnøgle af blodkapillærer kaldet glomerulus, hvorfra den proximale tubulus udgår og fortsætter i Henles slynge, den distale tubulus og samlerøret. Primærurinen ledes fra samlerøret via nyrepapillen i pyramidespidsen til nyrebækkenet og videre i ureteren/urinlederen. Primærurin pressis passivt ug gennem glomerulus. Salte glukose og vand optages i den henleske slynge og de snoede rør. Glomeruli frafiltrerer ca 180 liter væske på en dag. Dyr der lever i tørke har tit lang helenske slyngel så de optager mere vand igen og afgiver mindre urin. I den neadadgående del i den helsnke slymge er permabel for vand men den opadgående er ikke og der kan pumpes na og cl over.
Hvilken funktion har Henle'ske slynge? - hvorfor er den lang hos en ørkenrotte og kort hos en bæver?Den Henleske slynge har til funktion at opkoncentrere urinen og genoptage vand, salte og glukose i kroppen. Slyngen er lang hos ørkenrotten for at minimere væsketab i et miljø med lav tilgængelighed af vand, hvorimod bæveren lever en stor del af sit liv i vand og har altså ikke brug for at minimere sit væsketab, hvorfor bæverens Henleske slynger er korte.
Hvordan reguleres reabsorbtionen af vand hos pattedyr?Hypofysens baglap danner det anti-diuretiske hormon (ADH; diurese = urinudskillelse) vasopressin, som sendes via blodbanen til intercellulærvæsken, der omgiver nefronerne i nyrerne. Her gør tilstedeværelsen af vasopressin, at der i væggen i samlerøret indsættes flere aquaporiner, der trækker mere væske ud af samlerørene, hvorved urinen opkoncentreres. Urinens koncentration afhænger af mængden af vasopressin i intercellulærvæsken. Hos os filtreres omkring 180 liter væske dagligt i nyrerne, men pga. den Henleske slynge afgives kun ca. 1 liter urin. Det resorberede vand optages i en gren af nyrevenen hos pattedyr, der ikke har en nyreportåre.
Hvilken funktion har prostata, sædblæren og de Cowperske kirtler hos pattedyr?Prostata er blærehalskirtlen hos hanner, som omgiver den proximale del af urinrøret. Prostata har til funktion at aktivere sædcellerne ved at producere et tyktflydende sekret, der er basisk, hvorved sædcellerne har bedre overlevelse i vagina med lav pH. Sædblæren danner fructose, der er madpakke for sædcellerne. De Cowperske/bulbourethale kirtler udskiller også et tyktflydende sekret, som afgives via urinrøret, der dog i stedet har til funktion at smøre penishovedet ved parring.
Nervesystemet hos pattedyrTelecephalon er meget veludviklet og den dominerende hjernedel. Overfladen her er glat hos lavere former og bugtet hos højere. Hos placentale pattedyr er de to sider af telecephalon forbundet af corpus callosum (hjernebjælken) og commisurer. Cerebellum er også meget veludviklet.
Lugtesans hos pattedyrLugte: veludviklet med næsemuslinger som varmer luften inden lungerne og fjerner uøsnkede partikler. Lugteepithelet sidder bagerst dorsalt i næsehulen og består af primære sanseceller.
Øjet hos pattedyrDet er et inverst øje. linsen er ophængt i zonula zini (fine tråede). Linsen buler ud hvis zonulatråedene er afslappede. Farvesynet sidder i fovea som er et område af retina. I fovea er der de tappe som farvesyn er knyttet til. Det man fokuserer på er altid lige ud fra fovea.
Labyrinten hos pattedyrmaculae består af sanseceller med hårbunter som rager ind i labyrinten. Sansecellerne er samme slags som sidelinjeorganerne i fisk. Nogle af dem har forbindelse til balancen. Hver sansecelle er retningsfølsom. Cristae: hårcellerne er bygget på samme måde som ved maculae. Men hårene rager op i en gelantiøs membran i ampullen. Hvis man drejer hovedet laver endolymfen et tryk til dne ene eller den anden side. Det kan man mærke med afbøjnninger af sansehårene. Hørelsen: trommehinden opfatter svingninger, de tre høreknogler overfører det til det perilymfatiske rum (scala vestibuli). Igennem sneglen og i enden af sneglen sidder scala tympani. Til sidst dannes en membran mod mellemøret. Mellem de to scala er ductus cohlearis som er fyldt med endolymfe. Her ligger det coriske organ som er det egentlige høreorgan. Det består af membran basilaris som sættes i bevægelser af bølger. De bevægelser opfattes af en masse hårceller.
Hørelsen hos pattedyrMange arter af pattedyr har ydre ører som hjælper til at opfange lyd til øregangen. Lyd/trykbølger sætter trommehinden (membrani tympani) i hvert øre i svingninger. Trommehinden er forbundet til den første mellemøreknogle hammeren (malleus) som sættes i bevægelse. Hammeren bevæger næste mellemøreknogle ambolten (incus), som til gengæld bevæger tredje og sidste mellemøreknogle stigbøjlen (stapes). Stigbøjlen er forbundet til det ovale vindue på indgangen til cochlea (det indre øre), så når hammeren bevæger sig, sættes væsken perilymfen i scala tympani og scala vestibuli dermed også i bevægelse. I cochleas scala media sidder basilarmembranen, som nu bevæges op og ned, hvorved hårceller afbøjes af den ovenliggende tectorialmembran. Via hørenerven (den 8. kranialnerve) sendes nervesignaler om lyd til den auditoriske cortex i hjernen. Hos pattedyrene består mellemøret af tre knogler, hammeren/malleus, ambolten/incus og stigbøjlen/stapes. Hos pattedyr tilsvarer stigbøjlen høreknoglen columella auris hos de øvrige tetrapoder og hyomandibulare (kæbeophænget) hos benfisk og bruskfisk. Hammeren tilsvarer krybdyrens underkæbeknogle articulare, mens ambolten er udviklet fra krybdyrenes underkæbeknogle quadratum. Pattedyrenes underkæbe består derfor kun af én knogle, dentale.
Er der endolymfe i scala tympani hos pattedyr?Nej scala tympani, som er en hul kanal beliggende ventralt i cochlea, indeholder perilymfe ligesom den øverste kanal, scala vestibuli. Midterste kanal, scala media, er derimod fyldt med endolymfe. Basilarmembranen hvori det cortiske organ med utallige hårceller findes, ligger mellem scala tympani og scala media.
Hvilken ekstra sans finder man hos en repræsentant for Monotremerne?Monotremen næbdyret kan detektere elektriske signaler vha. talrige trykfølsomme celler på snuden. Evnen til elektroreception findes også hos lampretter, bruskfisk, nogle benfisk og padder.
Har pattedyr alle fire chordatkarakterer som voksne?1. Chorda er stærkt reduceret til nucleus pulposus, i intervertebralskiverne mellem ryghvirvlerne. 2. Neuralrøret dorsalt for chorda findes som rygmarven og hjernen. 3. Den postanale hale findes, dog med et stærkt varierende antal halehvirvler. 4. Gælletarmen danner svælget hos adulte pattedyr, som er overgangen mellem mundhule og spiserør.
Generelle træk hos pattedyrSe billedet