SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

level: Amfibia - Padder

Questions and Answers List

level questions: Amfibia - Padder

QuestionAnswer
Padderne plads i fylogenienFørste tetrapoder – 4 ben. Første klasse af vertebrater på jorden. Opstået fra crossopterygierne. Første pader var store rovdyr der lå meget i ferskvand. Man regner med de er gået på land fordi der har været mange tørkeperioder og evolution har derfor favoriseret dyr der kunne gå på land.
Padder deles ind 3 tre nulevende ordener hvilke, og hvad adskiller dem?Urodela – halepadderne- hvirvler anlægges intramembranøst. Lever det meste af deres liv i vand. I dk har vi stor og lille vandsalamander. Gymnophoina – ormepadderne - hvirvler anlægges intramembranøst. Ligner store regnorme. Lever under jorden og udgør økologisk samme vigtige rolle som regnorme. Der kan være flere 100 pr cm2. Anura – springpadderne. - hvirvler dannes ud fra bruskpræformede anlæg - endochondralt. Tudser er tyggere end frøer og har mere vortet hud. Vi har skrubtudsen og strandtudsen og resten er frøer. Det er ikke videnskabelige adskillelser. Springpader er et bedre ord. Det er den største gruppe.
Hvad kan du sige om paddernes hud?Kort sagt: Huden hos padderne indeholder mange blodkar, som sørger for gas og vandudvekslingen over huden, samt mange kirtler, som kan udskille slim (mucøse kirtler) eller gift (serøse kirtler). Meget permabel for vand. Den er slet ikke en barierer mod vandtab. Det er derfor de ikke kan leve i tørre miljøer. Den mangler det yderste forbenede lag over epidermis der beskytter mod vandtab. Optager vand igennem huden. Altså drikker de igennem huden. Man ved ikke om vandet går direkte ind i lymfekarene eller blodbanen. De har muskler der sætter sig tæt på huden som de kan skabe et hydrostatisk tryk med. Når de sætter sig på vandet trækker de muskler sig sammen. De smager også med huden. Optager en del ilt igennem huden og afgiver også en del co2 gennem huden begge har lidt med temperatur at gøre. De kan styre mængden af blod i huden. De kan reducere vandtab ved at udskille en slim over huden ved hjælp af kirtler og bliver dermed mindre permabel for vand. Det kan de kun gøre når de er inaktive. Paddernes hud er desuden forsynet med en rig blodgennemstømning (vaskulariseret), hvilket er vigtigt for gasudvekslingen
Hvad kan du sige om padders respirationsorganer4 forskellige - gæller, lunger, mundhule og epidermis. Huden er et godt respirationsorgan fordi der er mange blodkar i huden. Hudrespiration er central ift. evnen til at udnytte den lave tilgængelighed af ilt på bunden af søer og damme, hvor nogle frøer overvintrer. Lungerne er hule sække med septa. Hos halepadderne er det mest et hydrostatisk organ – til at svømme. Men hos andre har lungerne mange septa og er vigtige for gasudvækslingen. Springpader har kæmpestore lunger. De kan bruge dem til at puste sig op så prædatorer vil have svære ved at spise dem. Glotis er indgangen til lungerne Mundhulen bruges aktivt i ventilationen til at presse luft ned i lungerne, da amfibier mangler ribben og mellemgulv Nogle amfibier mangler enten lunger eller gæller afhængigt af om de er tilpasset et liv på land eller i vand.
Generelle kendetegn hos padder1 - fugtig hud med mange kirtler. % ydre skæl 2 - To par lemmer for det meste. 4 fingre foran,5 ter bagved 3 - bevægelige øjenlåg 4 - ribben ikke forbundet med sternum, kranium med to nakkeledsknuder 5 - hjertet har to forkamre og et hjertekammer 6 - gæller i noget af udviklingen mindst 7 - ti par kranienerver i hjernen 8 - ekthotherme (vekelvarme/koldblodede) 9 - knyttet til ferskvand i den tidlige udvikling
Hvordan forgår vejrtrækning over lungerne hos padder?1 - næseborene er åbne. Mundbunden sænkes og der kommer luft ind i i svælget og strubesækken. 2- strubeåbningen åbnes og luft strømmer ud af næseborene. 3- næseborene lukkes og og luften presses ned i lungerne. 4 - næseborene åbnes og, strubeåbningen lukkes og luften i svælg og mundhule udskiftes ved at den bevæger mundhulen. (husker det som om der er en mindre fejl på billedet)
Karsystemet hos padder. Hvad sker der under metamorfosen hos springpadder?Lavernes karsystem minder meget om fisks. Under metamorfosen til det adulte stadie bliver 1. og 2. arteriebuer reducerede hos springpadder (Anura), og ductus caroticus, som er den del af aortarødderne der ligger mellem 3. og 4. arteriebue, forsvinder ligeledes. Hos de fleste springpadder reduceres også den 5. arteriebue og den såkaldte ductus Botalli, som er forbindelsen mellem den 6. arteriebue og aortarødderne. Arteriesystemet er ret simpelt. 6 arteriebue deler sig i arteria pulmonalis (lungearterie) og arteria cutena som fører blodet til huden. Både huden og lungerne får oftest iltfattigt blod. Lungearterien har en sphinctermuskel. Den er åben når der skal luft i lungerne og lukket hvis ikke der skal og luften bare skal ud til huden. Venesystemet: vena cava posterior er en nydannelse som afløser de posteriore cardinalvener. Lymfesystemet: halepadderne har mange lymfehjerter springpadderne har normalt to par. Lymfehjerterne står for at pumpe lymfen tilbage til venesystemet.
Padders hjerteKort sagt: Hjertet hos amfibier har to forkamre og et hjertekammer. Som hos bruskfisk findes en struktur kaldet bulbus cordis, der består af tværstribet hjertemuskulatur og dermed opfattes som en del af hjertet. Mellem bulbus cordis og den ventrale aorta sidder en spiralklap, som sørger for at holde iltet blod adskilt fra afiltet blod. Langt sagt: Hjertet består af to forkamre og et hjertekammer. Iltet blod kommer fra lungerne til hjertets venstre forkammer. Det blandes lidt med blod fra højre forkammer i ventriklen. Blodet i højre forkammer har afilted blod fra kroppen og iltet blod fra huden. De to kamre menes at holdes lidt adskilt af septa og et system af vævsbjælker. Når blodet sendes ud i arteriebuerne holdes det adskilt af en spiralfod. Begge forkamre tømmer ned i en ventrikkel. Hjertet er ret svampet. Spiral valve adskiller det der var højre-venstre er dorsalt ventralt og sørger for det løber ud i de rigtige arterier. Pulmocuyaniske arterie løber til lungerne og til huden. Den deler sig op i ac og ap. Den ene løber til huden den anden til lungerne. Se billedet. Det blod der kommer til huden kommer tilbage til højre forkammer blodet der kommer ud til lungerne kommer til venstre forkammer. Lungearterien er inaveret – der løber en nerve derned. De modtager nerver fra det autonome nervesystem fra den 10. Kranialnerve. Det er samme nerve der styrer puls osv. Den har også den effekt her at den kan få lungearterierne til at trække sig sammen og kan styre om blodet løber ud til lungerne eller kroppen og den regulerer altså modstandende i de enkelte steder. Der er kæmpe omorganisering under metamorfosen i forhold til redusering af gællearterier.
Ekskretionsorganer hos padderNyrene hos larver er pronephros og hos voksne padder er det mesonephros. De har nyrepårtåresystem som andre tetrapoder undtagen pattedyr. Wolffske gang fungerer som hos fisk. Sædleder og urinleder. Og urinleder hos hunnerne. Hunnerne afgiver i stedet æg til kropshulen, hvor de opfanges i en æggeledertragt og føres i æggelederen til kloaken.
Hvilke endokrine organer finder vi hos padder?Hypofysen sidder i et hulhed i kraniet. Thyroidea – skjoldbugskirtlen – har stor indflydelse på metamorfosen. Det er et parret organ der sidder på tungebenet. Parathyroidea - biskjoldbruskkirtlerne. De er fire små legemer der sidder to på hver side latteralt på thyroidea. Binyrene - bånd på nyrene Pancreas – indeholder 3-4 slags celler i de langerhansske øer, den endokrine del Gonaderne – danner forskellige hormoner.
Nervesystemet hos padderHjernen: Lugtenerverne er kæmpe store - Bulbus olfactorius er i begge sider. Den er veludviklet og har med lugtesansen at gøre. Tectum opticum – er to store kugler der er endestationen for nerverne fra synet. Cerebellum – er næsten forsvundet. Danner en fortykket væg foran plexus choroideus over den forlængede marvs fjerde ventrikkel.
Sanseorganerne hos padderneVeludviklet lugteorganer Tunge med smagsløg i forreste del af munden Det jacobske organ som er kemosensitivt sidder tæt ved lugteorganerne. Det Jacobson’ske organ, også kaldet det vomero-nasale organ, sidder øverst i mundhulen og er et kemosensitivt lugteorgan. Øjet er en de anderledes en fisks (der kommer et spørgsmpl om det) Veludvilket sidelinjesystem ved de vandlevende. Det er reduceret hos de landlevende. Labyrinthen har også sit eget spørgsmål
Beskriv padders øjne, hvordan er de anderledes en fisks?Øjet, hos de voksne springpadder, afviger en del fra fiskenes. Linsen er affladet i stedet for kuglerind. Akkomodationen (de ændringer der sker i øjet for at stille skarpt) sker ved hjælp af musculus protractor lentis som kan trække linsen frem. De har ikke en stor akkomodationsevne og kan ikke se skarpt i vand.
Hvordan er paddelabyrinten opbygget? Hvordan adskiller padde-labyrinten sig fra den, man finder hos brusk og benfisk?Fra mine noter: Labyrinten – der er to høresanseorganer i hver labyrint. - papilla basilaris (homolog med amnioternes høresanseorgan) og papilla amphibiorum (findes kun hos padder). De to sacci endolymphatici som sidder i hver sit indre øre tror jeg er meget store og smelter sammen over og under hjernen og løber ned langs rygmarven. De er fyldt med kalk og man ved ikke hvorfor. Springpadderne har nu udviklet luftfyldt mellemøre og trommehinder. Columella auris (høreknoglen) som er homolog med fiskenes hyomandibulare er til lydledning fra trommehinderne. Den formidler vibrationer til det indre ørea det ovale vindue. Columella auris ligger i det luftfyldte mellemøre som er forbundet med svælget via et eustachisk rør. Padder har i det i det ovale vindue operculum (ikke homolog med fisks) som de bruger til at formidle lavfrakvendte lyde fra det de står på eller luften til skulderbladene. Fra dere test: Hos padder har hvert af de to indre ører/labyrinter to høresanseorganer, papilla basilaris (homolog med amnioternes høreorgan) og papilla amphibiorum (findes kun hos padder). Hos benfisk og bruskfisk findes et egentligt høreorgan ikke og lyd detekteres i stedet i nogen grad i macula sacculus og macula lagena. Hos padder er begge sacci endolymphatici meget store og smelter sammen over og under hjernen, men udgår ikke til oversiden af hovedet, som hos bruskfisk. Springpadder (Anura) har et luftfyldt mellemøre med en mellemøreknogle (columella auris) og en trommehinde, hvorimod halepadder, ormepadder, bruskfisk og benfisk mangler disse strukturer. Halepadder har et såkaldt operculum (ikke homologt med operculum/gællelåget hos fisk), som sidder i det ovale vindue og er forbundet til skulderbæltet via en muskel, således at lavfrekvent lyd der skaber vibrationer i skulderbæltet bedre kan detekteres i det indre øre.
Padders skelet hvad er der sket med det?Tibio fibula er to knogler der er vokset sammen. Radioulna er også to knogler der er vokset sammen.
Billede af maven på frø hvis der kommer noget med man skal sætte navne på tingS
Hvordan er skulderbæltet opbygget hos anurer?Skulderbæltet er veludviklet for at bære springpaddens vægt på land og består af suprascapula, scapula (skulderblad), clavicula (nøgleben) og coracoid (ravnenæbsben).
Hvordan kæben ophængt hos padder? - hvad er der blevet af hyomandibulare?Kæben er ophængt autostylt, dvs. direkte på neurokraniet, som hos alle andre tetrapoder. Hyomandibulare er omdannet til columella auris/høreknoglen, som forbinder trommehinden med det ovale vindue i labyrinten/det indre øre.
Hvilke åbninger findes i mundhulen hos amphibier?I mundhulen hos amfibier findes choanerne (de indre næseåbninger) og åbningerne til de eustachiske rør (som er forbindelsen mellem svælget og mellemøret). Hos nogle amfibier findes desuden åbninger til kvækkeposer i mundhulen.
Nævn danske repræsentanter for urodeler og anurer.I Danmark findes lille vandsalamander og stor vandsalamander (tilhørende Urodelia/halepadder) almindeligvis ved vandhuller, desuden findes bjergsalamander. Fra paddeordnen Anura findes i Danmark klokkefrø, løvfrø, skrubtudse, løgfrø, springfrø, grønbroget tudse, strandtudse, spidssnudet og butsnudet frø (kendes fra hinanden idet fodrodsknuden er lille hos den butsnudede frø og snuden er mere buttet end hos den spidssnudede frø).