SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

level: Cephalochordater

Questions and Answers List

level questions: Cephalochordater

QuestionAnswer
Cephalochordaters plads i fylogenienI bogen står der at de er tættere beslægtet med vertebrater end urochordaterne men det tror jeg ikke helt passer. Alle fylognitræerne også dem på slidesne viser det modsatte
Kendetræk hos cephalochordaterne1 veludviklet chorda dorsalis i hele dyrets længde helt op til hovedet - cephalochordat 2 - veludviklet coelom 3 - veludviklet gælletarm med mange gællespalter og peribranchialhule rundt om 4 - veludviklet rørformet centralnervesystem 5 - muskelceller udsender udløbere som danner synapser med neuroer i rygmarven (normalt den anden bej hos vertebrater) 6 - ingen parrede sanseorganer 7 - protonefridier med flammeceller 8 - etlaget epidermis 9 - særkønnede 10 intet hjerte i stedet bulbilli 11 marine former med planktonisk larve. De voksne sidder nedgravet i sand eller grus.
Hvad er specielt ved cephalochordaters chorda?Den er opbyggede af omdannede muskelceller med store vakuoler. Det er det afstivende element. Chordaen er det eneste afstivende element der gør det er et langstrakt dyr. Musklerne er kontraktile. Når den graver sig ned kan den ændre stivheden af chorda. Ved hjælp af nervesystemet påvirker den stivhed af chorda. Den har store kropsmuskler der sender udløbere ind til nervesystemet. Hos alle andre chordater går det den anden vej. Altså muskler sender her udløbere ind til nervesystemet modsat alt andet vi kender.
Blodkredsløbet hos cephalochordaterBlodsinussystemet er opdelt i et arterialt og venøst karsystem. Det arterielle system: Ventralt for gællebuerne, lige under endostylen, ligger endostylarterien som deler sig i mindre gællearterier op langs gællebuerne. Blodet drives opad af gællehjerter, såkaldte bulbilli, og samles dorsalt i to aortarødder. Herfra udgår segmentale arterier, som forsyner musklerne med blod og danner et net i peribranchialvæggen, som antages at have lige så stor betydning for iltoptagelsen som gællearterierne. Bag gælletarmen samles de to aortarødder til en aorta dorsalis, som afgiver mindre arterier både dorsalt og ventralt til muskler og tarm. Det venøse system: To sidestillede cardinalvener forrest dræner den anteriore del af kroppen, mens to cardinalvener bagerst i dyret tilsvarende dræner den posteriore del. Den venstre posteriore cardinalvene ender blindt, mens den højre forsætter i en halevene. Tarmkanalen drænes via en portåre, vena portae, som forgrener sig ind i blindsækken. Drænet blod fra cardinalvenerne samles midt i dyret og løber via to ductus Cuvieri medioventralt i dyret, og samles med en større vene med blodet fra tarmkanalen og blindsækken. Det iltfattige blod sendes frem i endostylarterien, hvor det igen kan optage ilt.
Hvad forstås ved en portåre? – hvilken funktion har leverportåren?En portåre er en vene som forbinder et kapillærnet til et andet uden at have et hjerte indskudt. Leverportåren flytter blod med næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til leveren, hvor næringsstofferne kan lagres.
Har cephalochordater parrede finner?Nej, cephalochordaterne mangler parrede lemmer og svømmer i stedet ved sammentrækning af sidemusklerne. De har dog andre parrede ydre strukturer: to metapleuralfolder på bugsiden (som hos Brachiostoma er lige lange, mens af forskellig længde hos Epigonichthys) og to rækker af buccalcirrer foran mundhulen.
Hvordan er epidermis opbygget?Epidermis (overhuden) består af et énlaget kubisk epithel, som gennemtrænges af sanseceller til mekano- og sandsynligvis også kemoreception. Underhuden/dermis, som findes under epidermis, gennemtrænges derimod af blodsinus og nerverne fra sansecellerne.
Hvad er myomerer og myosepta?Myomerer er V-formede muskelsegmenter, som er adskilt af bindevævshinder, myosepta, som indeholder musklernes blodforsyning.
Hvilken funktion har buccalcirrerne hos cephalochordater?Buccalcirrerne kan foldes ind foran mundhulen og dermed fungere som et filter, der frasorterer store partikler i vandet.
Buccalkaviteten indeholder hjulorganet og Hatschek`s grube - hvad er disses funktion?I Hatschek’s grube i mundhulens loft dannes slim, som kan opfange fødepartikler bundfældet i den indadgående vandstrøm. Fødeslimen fimres bagud via hjulorganets striber af cilieklædt epithel lateral og dorsalt i mundhulen til velum.
Beskirv fødens vej fra hjulorganet til anus hos cephalochordaterneVia hjulorganet fimres grove fødepartikler til velum bagerst i mundhulen. Derefter fortsætter fødens passage ved hjælp af et slimnet dannet af endostylen, en struktur ventralt i gælletarmen. Slimnettet opfanger fødepartikler og cilieres dorsalt til epibranchialrenden og videre bagud til spiserøret. Efter det korte spiserør passerer føden videre i midttarmen, som er beklædt med cilierede celler der fimrer føden bagud mens der tilsættes enzymer. Fra tarmen udgår en blindsæk (divertiklen), hvori føden cilieres ind for at tilsættes fordøjelsesenzymer. Store partikler bearbejdes ved at fimres ud og rundt i tarmen igen, før ny fødeslim fører partiklerne tilbage til blindsækken. Aminosyrer og kulhydrater optages via endocytose fra bearbejdede og mindre partikler i en del af blindsækken med lav cilieaktivitet. Celler i den øvrige del af tarmen er også absorptive og kan optage stoffer fra mindre partikler. Ikke nedbrydelige partikler passerer gennem tarmen og ud af anus som fæces.
Hvordan er cephalochordaternes ekskretionssystem opbygget?Cephalochordaterne har protonephridier med særlige flammeceller, såkaldte solenocytter, som er samlet i klaser og placeret i væggen til blodsinus. Solenocytterne har en flagel/svingtråd omgivet af mikrovilli. Når flagellen bevæges suges affaldsstofferne fra blodsinus ud i nyrekammeret, som via en nyrepore sender affaldsstofferne ud i peribranchialrummet, hvorfra de udskilles via atrioporus. Ekskretionsorganerne/protonephridierne findes både i form af et uparret organ, Hatcheks nephridium, som ligger dorsalt over mundhulen, og som segmentale nephridier, der hver udmunder i et nyrekammer med 500 flammeceller.
Hvorved adskiller primære gællebuer sig fra sekundære gællebuer?Primære gællebuer har coelom, det har sekundære gællebuer ikke.
Cephalochordaternes hjerneblære er omgivet af flere forskellige celletyper - hvilke?Forrest i hjerneblæren hos cephalochordater findes en pigmentplet af pigmentceller som sanser lys. Josephske celler bag ved hjerneblæren bruges ligeledes til at opfange lys. Et infundibularorgan er placeret ventralt og består af lange slanke celler hvert med et cilium i toppen, som danner slimtråde, såkaldte Reissnerske fibre, med ukendt funktion.
Hvilke sanseorganer finder man hos cephalochordater?Cephalochordater har flere forskellige slags lysfølsomme celler, heriblandt en pigmentplet og Josephske celler omkring hjerneblæren, samt pigmentbægerøjne i rygmarven. Desuden findes sanseknopper på mundcirrerne, som antages at være mekanoreceptorer og muligvis også kemoreceptorer. Sanseceller på velartentaklerne fungerer som mekanoreceptorer, der kan udløse en hosterefleks for at undgå indtag af uønskede store partikler. Balance og høreorganer findes ikke hos cephalochordaterne.
Hvad hedder den danske repræsentant for underrækken og hvor lever den?Trævlemunde af arten Branchiostoma lanceolatum findes i Kattegat.
Forklar nervesystemet hos cephalochordaterRørformet centralnervesystem der går dorsalt fra rostrum (foran) til halespidsen. Foran er der en hjerneblære med en ventrikkel (væskefyldt rum) som bagud fortætter i en centralkanal. Længere bagud er de josphske celler som er lysfølsomme. Ventralt er infundibularorganet som danner slimtråde (reissnerske fibre) som går bagud i centralkanalen. Man kender ikke funktionen. Der er et homologt organ hos hvirveldyr (subcommisoralorganet) som danner de samme fibre. Rygmarven er bag hjerneblæren ventralt. De har kæmpeaxoner som bruger til hurtige reaktioner hvis de får ubehagelig stimuli. I pigmentbægerøjnene sidder de lysfølsomme celler bag en pigmentskål. Cephalochordater er nemlig gennemsigtige. Noget specielt hos cephalochordater er at Spiralnerverne (nerverødderne) ikke forenes hos cephalochordater som hos stort set alle vertebrater. De sensoriske nerver til rygmarven går gennem dorsale spiralnerver. De motoriske fibre er i ventrale spiralnerver som består af udløbere fra muskler.
Embryologien hos cephalochordaterDer er en animal pol og en vegetativ pol. Der er total kløvning - hele ægget. Efter tre kløvninger er blastomererne lidt forskellig størelse - adækval. Efter flere kløvninger er der dannet en blastula med et blostocoel. Nu sker der gastrulation. I den vegetative pol knænges cellerne ind og der dannes en gastrula. Der dannes en urtarm (archenteron) og blastocoelet reduceres. Åbningen kaldes blastoporus. Så afflades gastrulaen og gastrulaens indre lag danner en mesodermal chorda (det lyserøde på tegningen) Chordaanlægget starter dannelsen neuralplade i ektodermen som bliver til et nerverør. Nu bliver blastosporus lukket. Det bliver til en kanal som forbinder lumen i urtarmen/archenteron med nerverøret. Denne forbindelse lukkes igen senere.