| Hexapodas plads i fylogenien | - Panarthropoda - De har ben med klør, åbent blodkar, og hjerte på rygsiden
- Mandibulata Mandibler gør de kan tygge maden på en helt speciel måde.
- Pancrustacea
- Hexapoda
Største gruppe i dyreriget med 1,7 mil beskrævne arter. Man mener der er mellem 10-50 millioner arter.
De har alle seks ben og de fleste har vinger.
Stort set kun landlevende. |
| Hvilke tre kropsafsnit er insekterne opdelt i | De har hoved (cephalon) med et par antenner, et par mandibler og 2 par maxiller (maxil + labium)
Bryst (thorax) med tre led og et benpar på hver - hexapoda
Bagkrop (abdomen) uden egentlige ganglemmer men med forskellige vedhæng der er udviklet fra lemmeanlæg |
| Hvilke to klasser indeholder hexapoderne og hvad adskiller dem? | Enthogonatha - munddelene ligger inde i hovedet. udvækster på siden af hovedet vokser sammen med overlæbe og underlæbe så der kommer en lomme hvor munddelene sidder.
Insekterne- de er ectogonathe og munddelene sidder altså frit
På baggrund af vingerne opdeles insekter i tre grupper:
Apterygoter
Exopterogoter
Entoterygoter |
| Navngiv munddelene på dette insekt. | A: Labium (2. maxillerne er fusioneret og danner en parret underlæbe)
B: 1. maxil med maxillarpalpe
C: Mandibel
D: Labrum
Insekturs mundværktøj består af 5 dele som kan være parrede eler uparrede:
1 - 1 uparret overlæbe (labrum)
2 - 1 par mandibler på hovedets 4. segment
3 - 1 ar maxiller der er lemmerne på 5. segment
4 - 1 inderlæbe (labium) som er sammensmæltede lemmepar på 6. segment 5: 1 uparraet hypopharynx (en slags tunge) har ikke noget med lemmer at gøre |
| Insekters hovede har vildt mange ting med fagterme nævn så mange du kan og hvor de sidder | Se det billede |
| Generelle kendetegn for hexapoda | Exoskelet (kutikula) uden kalk, med voks
• Krop inddelt i 3 kropsafsnit (tagmata)
– Hoved (cephalon) med 1 par antenner og 3 par
mundlemmer
• oftest med et par facetøjne
– Bryst (thorax) med 3 led, hvert med 1 benpar
– Bagkrop (abdomen) uden egentlige ganglemmer,
– Lemmerne unirame (dvs. ikke-tvegrenede)
• Åndedrægtsorganer: trakésystem
• Eskretionsorganer er sekretionsnyrer:
Malpighiske rør |
| Beskriv opbygningen af insekters thorax | Består af tre led / segmenter
– forbryst = prothorax med et par ben
– mellembryst /mesothorax med et par ben og vinger
– bagbryst / metathorax med et par ben og vinger |
| Beskriv den indre anatomi af insekter | Fortarm og bagtarm er kutikulabeklædt og midttarmen er ikke. Derfor er det midttarmen der optager nærring. I bagtarmen kan de optage væske igennem kutikulaen så de kan fortætte afførringen.
se billedet for resten |
| Insekters eksretionssystem | Det er malphigiske rør som aktiv ved optagelse fjerner afføring fra hæmolymfen og udskiller det i tarmen |
| Hvad kan du sige om respirationen hos insekter?
gennemgå græshoppens respiration | Insekter åndner ved et trakesystem Igennem spirakler. Et trakesystem er rørformede
indposninger fra hudoverfladen med kutikula. Der er højest et par spirakler pr segment.
Der er igennem trakesystemet direkte gasudvæksling med vævene.
Trakesystemet har også små luftsække der sidder bagpå græshoppen. Bagkroppen kan lave pumpebevægelser for at pumpe blodet altså hæmolymfen rundt. Trakesystemet hjælper også med at holde organerne på plads. |
| Hvordan ser det generelle nervesystem ud hos isnekter?
Hvilke sanseorganer har vandregræshoppen? | se billede for nervesystem
Har mange sanseorganer i antennerne især i spidsen.
Den har facetøjne.
På issen (vertex) har de børste der kan måle vindens hastighed og retning.
Høreorgaen på abdominalsegmentets sider. |
| Den generelle forplantnig hos insekter, og kønsorganerne hos vandregræshoppen. | Insekter er særkønnede. De har parrede kønsorganer med uparret kønsåbning så kønsvejene er fusionerede
Græshoppe:
Hun: to par kønsvedhæng - gonapofyser på 7. og 8. segment og ovistopor (læggebrod)
Han: abdomen slutter i stor subgenitalplade. Bag den er penis som er omgivet af scleritier.
Ovarier og testikler sidder midt i abdomen dorsalt for tarmen. |
| Der findes to typer af forvandling hos insekterne, hvilke? | Se billedet |
| Hvordan kan insekter flyve? | Insekter flyver med indirekte flyvemuskler. Kræften til at flyve foregår ved muskler der går fra ryggen til buen og nogle på langs af segmenterne.
Længegående og tværgående muskler skikftes til at kontrahere så vidt jeg husker |
| Vandregræshoppens morfologi | De kan findes på to faser: solitaria (lange springben, korte vinger) og gregaria (omsværmende og kortere ben men længere vinger). de kan skifte mellem de to former eller være et sted midt i mellem.
Overfladen har kutikula (hudskelet) som består af scleritier (skeletplader) som er forbundet af blød kutikula.
De har en bidemund.
Thorax har tre segmenter med lemmer – pro- meso- og metathorax med spingben på den sidste.
Meso- og methathorax har for og bagvinger.
Ben består af 5 dele.
De kan lave lyd ved at bevæge baglårets stridulationsliste gliver hen over forvingens knopbesatte stridulationsribbe.
De har et spirakkel der styrer fordampning igennem tracheiderne |
| Tarmsystemet hos vandregræshoppen | Tarm begynder med svælg, så esophagus og så kommer en kro som ender i en muskelmave. Dette er tilsammen fortarmen som er ektodermal (yderste kimlag) og derfor beklædt med kutikula. Det er kutikulaen der danner kroen og tyggemaven.
Nu kommer midttarmen den er endodermal (indre kimcellelag) og uden kutikula. Der er 6 dobbelt blindtarme. Det er her og i midttarmen fordøjelsen sker. Til sidst er der en ringmuskel inden bagtarmen.
Bagtarmen er ektodermal (ydre kimlag) dens ekskretion er malphigiske rør. De fjernen aktivt affaldsprodukter fra hæmolymfen(blodet) og udskiller dem i tarmen.
I den bagerste del af tarmen har den rectalpapiller som optager vand fra afføringen. |
| Blodsystemet hos vandregræshoppen | Hjertet sidder i en pericardial-hule (aflang hule).
Blodet går bagfra og fremad.
Diaphragma sørger for at “blodet” som i virkeligheden er hæmolymfen løber de rigtige steder hen i kroppen.
Blodkarsystemet og krophulens vægge er reduceret hvilket betyder at hæmolymfen løber frit i hulrummene mellem organerne.
Trakesystemet er meget forgrent of trænger stort set ind overalt der blodet jo skal iltes. |
| Hvilke munddele har en vandregræshoppe og hvad bruger den dem til? | Labrum – 1 uparret overlæbe.
Mandibler – 1 par som er lemmerne på hovedets 4. segment. Står for at knuse føden.
Maxiller – 1 par hovedets 5. segment som fører føden ind i munden.
Labium - underlæbe, sammensmeltede lemmepar på 6. segment.
Hypopharynx – 1 uparret der minder om en tunge.
Har bidende mund som er det oprindelige indenfor insekter |
