SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

level: Protister

Questions and Answers List

Skipikapkap

level questions: Protister

QuestionAnswer
Generelle træk hos protister-Encellede organismer har organeller der minder om dem man ser hos dyrog flere ekstra. De er tit mere advanceret på celleniveau. - Små med stor overflade i forhold til volumen - flest solitære men der findes også kolonidannere - kan encystere sig hvor de mister flageller og fimrehår - kan være auto, hetero eller mixotrofe
Protozoaner helt generelt- Lever i en sammenhæng med andre protozans, dyr, planter - som enten en kommensal eller parasit. - de er kolonidannende
Protezoaners opbygningDe har contractile vakuoler til at styre osmolariteten og trykket. Alveoli - stability, cell shape • Limitation of permeability • Trichocysts - defense • Toxicysts - defence or food capture • Mucocysts - formation of cysts
Protezoaners locomotion- Cilier - ATP'en i dyenin-armene(afselius arme), sørger for energien til denne glidende bevægelse, og glidningen selv involvere interaktion mellem tubulin og dynein. Hastighed på op til 2mm pr. sekund - Flageller I modsætning til cilia, har flagella en hel masse hår-lignende projection (mastigonemes) opad deres længde Flagella er længere end cilia, og har ofte også færre flagella end ciliate har cilia. Hastighed 200µm per sekund - Pseudopodier er karakteristisk for Amøber og bruges både som fødeindtagelse og bevægelse. (falsk fod) Forskellige former: Lobopodia, Filopodia, Hyaline cap, Cytoplasmic streaming (se billedet)
Protezoaners reproduktionBåde sexuelt og asexuelt Ciliater deler sig på tværs Flageller laver langs-deling Fission (replikation af kromosomet) Binær fission sker når protozoanet splittes i to individer Multiple fission Budding Encystment (lidt ala endosporer).
protezoaners fødeindtagelseBruger føde vacuole. Omslutter maden og fordøjer Bestemte punkter på cellen hvor der er en mund og hvor der er en ende. Cytostom = mund Cytoproct = røv bruger facocytose, pinocytose
Forskel mellem prokaryot og eukaryot cellebi
Generelt om flagellaterHeterogen gruppe (altså ikke monofyletisk) alle har svingtråde En god del af dem er alger Vigtige primærproducenter kan have undulerende membran Trypanosomer er i denne gruppe. De er alle parasitter. En del af deres udvikling foregår i leddyr og så kan de fra spytkirtlerne komme ind i mennesker.
Generelt om amøboide protisterHar pseudopodier som bruges til bevægelse og facocytose NØGNE AMØBER: Har ikke ydre eller indre skelet - derfor er de nøgne Kontraktil vakuole fjerner vand cytoplasma består af ektplasma og endoplasma Findes i saltvand, ferskvand, fugtig jord, rådne planter osv. De kan give diare og dræbe en. SKALBÆRENDE AMØBER: Har en skal rundt om sig med et hul i findes i ferskvand, mos (mage i tørvemos) osv.
Generelt om rhizariaForaminiferer Har skaller af bl.a. kalciumkarbonat, kisel og magnesiumsulfat. De kan selv lave dem eller bygge dem af fremmedlegmer som sandkorn eller lerkorn. Deres pseudopodier er trådformede, forgrende og netagtige. Radiolarer Kugleformede proteister har tynde pseudopodier der stråler ud fra cellen (axopodier). Deres fangstareal er stort på grund af dette. De trækker dem ind med bytte på. De har et kompliseret skelet som ofte er lavet af kisel. Skellettet ligger i cytoplasma og er formet som gitterkugler og der kan ligge flere inde i hinanden. De er marine og ofte pelagiske (fritsvømmende). Jeg er pænt sikker på sporedyr er radiolarier
Apicomplexa (undergruppe af rhizaria) helt generelt og livscyklusDe fleste danner sporer der ofte deles i mangedeling. De fleste har en fast væg men de kan også være nøgne. De spreder sig ofte med sporer. De har ikke flageller men bevæger sig glidende eller med peristaltiske bevægelser. De bor i andre dyr som kommensaler eller parasitter. De er kun frit i naturen under spredning. De har som regel generationsskifte i deres livscyklus. 1 Ukønnet formering i værten hvor der kommer mange identiske individer (Schizogoni) 2 Kønnet formering hvor gameterne smelter sammen i par og danner zygoter. (gametogoni/gamegoni) 3 Ukønnet formering hvor der dannes sporer. (sporogoni)
Hvad kan du sige om malariaparasitter?De er haemosporidier og derfor blodsnyltere. Den asexuelle formering sker i mellemværten som er et hvirveldyr - f.eks. mennesker. Dette kaldes schizogoni og hele schizogoni-livscyklussen foregår i de røde blodlegemer. De lever her det meste af deres liv som blodsnyltere. Der kan her udviklses forstadier til makrogameter og mikrogameter. Udviklingen fortsættes hvis forstadierne til makro- og mikrogameterne optages af en malariamyg. Disse forstadier kaldes gamonter. I tarmen hos myggene færdigudvikles gamonterne til makro- og mikrogameter. Når befrugtningen mellem disse er sket dannes en amøboid zygote, altså en befrugtet celle, som kryber ud til tarmcellens yderside. Her gennemgår den sporogoni og bliver til sidst til en cyste med sporozoitter. Når den brister kan sporozoitterne komme ud til myggens spytkirtler. Myggen kan nu smitte og processen kan gentage sig. Her kommer sporozitterne ind i en levercelle hvor den gennemgår en asexuel cyclus og merozoiterne kommer ind i de røde blodlegmer og cyklussen er altså sluttet og klar til at gentages.
Generelt om ciliaterEn stor homogen og meget specialiseret gruppe af protister. De fleste arter er fritsvømmende solitærer men de kan også være sessile og kolonidannende. De har cilier der bruges til bevægelse og fødeoptagelse. De kan sidde over det hele på overfladen eller i bestemte områder. Mange fimrer, ved hjælp af sammensatte cilieorganeller, små organiske partikler hen til deres cellemund. Nogle er prædatorer andre lever af alger og andet vegatibilsk materiale. Kun én kontrattiv vakuole, Kommensaler hos drøvtykkere, Celledeling går på tværs, En stor og en lille cellekerne (mikro og makro)
Hvilke grupper har vi arbejdet med, og hvad er deres vigtigste træk?Flagellater - har flageller, laver ikke cyster, har pyranoider amøber - pseudopodier, heterotrofe sporedyr - findes som kommensaler eller parasitter i tarmen på mange dyr ciliater - cilier, en kontraktiv vakuole, stor og lille cellekerne (mikro og makro)